Annonce

Annonce

Svar: Tyggevanskeligheder


12. april 2010

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pia

Det er super dejligt at høre, at I har fået mere gang i familiemaden og at din dreng nu spiser stort set det samme som jer - at det stadig skal blendes, er helt okay. Lige nu er det vigtigt at han får smag og kraft og konsistensen kan og vil så ændre sig undervejs :)

Mange børn har rigtig svært ved at finde ud af det med at tygge og jeg vil derfor anbefale dig at du prøver at hjælpe ham, ved at adskille maden. Den mad du giver ham med fingrene eller på en gaffel skal være mad i små stykker. Men den mad du giver ham med ske, skal være moset/blendet mad. Han skal altså via måden han får maden på fornemme at når noget kommer med ske, så skal det mere eller mindre bare synkes, men når du giver ham hapsere med fingrene, så skal de tygges.

Når du giver ham hapsere ind i munden, så prøv at få dem lagt over i siden af munden på ham, så han med det samme får tygget sammen omkring det. Hvis han får hapserne ind foran i munden, så er det sværere for ham at føre dem med tungen over til siden og tygge det - derfor større risiko for at han synker det helt.

Øvelse gør mester, så ...


Annonce

... bliv ved med at forsøge som nu og suppler stadigvæk hans rugbrødshapsere med grøntsagsmos - i stedet for pulver, så prøv med mos fra glas ... Der er lidt mere bid i dette, men stadig er den færdiglavede mad meget let at tygge og det vil være en rigtig god overgang for jer :)

Giv ham også fortsat mad i hånden som han selv kan sidde og gumle på. Det at sidde med brødskorper, frugtstykker osv. vil give ham lidt fornemmelse af hvor langt ind i munden man kan komme mad, før man får brækfornemmelse osv. og han vil få fornemmelsen af at bruge sin tunge, sine gummer osv. på en anden måde. Det er god træning :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Så mit råd er altså at du prøver at holde tingene adskilt. Den mad der skal tygges giver du som udgangspunkt med fingrene eller med en gaffel. Den mad som skal synkes og som er lind og let at have med at gøre, serveres med en ske. I takt med at han bliver bedre til at tygge, vil du kunne mose skemaden mindre og mindre - men lige nu er det helt okay at give ham begge dele - I er som sagt nået rigtig langt og lyder til at være kommet godt igang med skemaden :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce