Svar: Tør hud og hudpleje
Kære Tina
Det er helt normalt at spædbørn kan have tør hud. Deres hud skal vende sig til at være uden for livmoderen og til at være i berøring med tøj osv.
Fedtet skal komme indenfra og kommer til barnet via mælken. Men derudover kan det være nødvendigt at smøre barnet med lidt creme eller olie, særligt udsatte steder. Det er ofte omkring håndled og ankelled og også på maven, at spædbørn bliver tørre.
Du har naturligvis ret i at barnet hud er ren, fin og naturlig og at man så vidt muligt ikke skal bruge en masse creme, sæbe osv. når det ikke er nødvendigt. Men nogle gange kan barnet blive så tør at huden sprækker og det giver grobund for bakterier og dermed infektion og det skal man naturligvis forsøge at undgå.
Det er fint at du bruger lidt badeolie eller babybad (flydende uparfumeret sæbe), når du bader hende. Men du kan også bruge lidt lotion eller creme efter badet, for at få givet lidt ekstra fedtstof til huden på den måde.
Det må her anbefales at vælge produkter som er svanemærkede. Det vil sige produkter som er fri for parabener, parfume og andre allergi- og hormonforstyrrende stoffer. Du skal være opmærksom på at produkter som f.eks. er mærket "dokumenteret mild" godt kan indeholde parfume. Så se dig om efter det grønne svanemærke og tro på at du så køber en produkt der er i orden.
Der findes rigtig mange muligheder på markedet, så svanemærket er en god rettesnor :)
Af hudplejemidler skelner man imellem lotion, creme, fedtcreme og olie.
En lotion indeholder ofte mere vand end en creme. En lotion er derfor god at bruge, hvis huden kun er lidt tør. Områder af huden, der er direkte udsat for ...
... frost/kulde, bør ikke være smurt med lotion, pga det høje vandindhold - f.eks. barnets kinder i vintermånederne.
En creme indeholder ca 20-30 pct fedtstof. Fordampningen sker derfor ikke så hurtigt, og det stadig forholdsvis store vandindhold gør, at cremen fortsat er let at smøre ud.
En fedtcreme har et fedtindhold på ca 70 pct. Det høje indhold har betydning for hudens evne til at gendannes, hvilket er vigtigt hvis huden er meget tør eller hvis barnet f.eks. har børneeksem.
En olie eller f.eks. vaseline har et indhold på 100 pct fedtstof og virker derfor ofte klistret og fedtet. Ved brug af disse produkter lægges en hinde på huden, som forhindrer fordampning. Det kan være en fordel at bruge dem til børn som er meget tørre i huden f.eks. om aftenen, så det virker i nattens løb.
Det kan anbefales at du ikke kun bruger en type men prøver at variere lidt mellem at bruge olie i badevandet og at smøre din datter ind efter badet. Du kan fint bruge en lotion, nu hvor det er sommer, men både en creme og en fedtcreme kan også være rigtig god at bruge omkring håndled og ankler, hvor huden sandsynligvis er mest tør.
En hudplejeserie som f.eks. Derma er fri for parabener og hormonforstyrrende stoffer, den kan købes i de fleste supermarkeder.
Natusan laver "First Touch" som også har gode produkter i deres serie, du skal dog være opmærksomme på at nogle af deres produkter ikke har fået svanemærket, fordi de indeholder parfume. Apoteket har en babyserie, Matas har en babyserie - der er masser af muligheder - men se dig godt for og vælg som sagt produkter som er svanemærket :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

