Annonce

Annonce

Svar: Overgangsmad samt aftenrutiner


13. april 2010

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ella og mor

Mit forslag til en dagsplan til et 8-9 måneders barn, lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 06.30: Flaske, mængden skrues lidt ned, så hun får bedre plads til morgengrød og derved kan nå et mellemmåltid inden formiddagslur, giv hende f.eks. kun 100ml mme om morgenen.

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur kl. ca 10 som nu

Frokost 12.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som rognguf, tun, makrel, sildepostej eller lignende, gerne suppleret med små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer eller lignende. Suppleres derudover med grøntsagsmos med kød eller fisk, vær obs på at grøntsagsmos også kan bruges som smørbart pålæg. Vand af kop.

Puttes til middagslur med en flaske kl. 14.30 som nu

Sen eftermiddag 16.30: Tilbydes lidt tykmælk med revne æbler, lidt rugbrødsdrys, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18-18.30: Familiemad, mad som tager udgangspunkt i jeres mad, det kan være pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller, laks, fiskefilet, farsbrød, lasagne osv. Maden serveres stadig både i mos og i små stykker og maden skal smage af noget og laver I almindelige børnevenlige retter kan I alle spise det samme. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften: De fleste børn vil have brug for flaske sen aften, men da jeres datter sover igennem uden er det super - jeg har derfor lavet planen efter jeres og stadig sikret hende mælk nok ... :)

I skal spare på salt, peber, chili og lignende krydderier, men almindelige lidt mildere krydderier som timian, oregano, mild karry, løg, hvidløg må jeres datter gerne få.

Smøreost er fint - også hvidløgsost er i orden. Men ellers er ...


Annonce

... det en god idé at bruge smørbart fiskepålæg, der findes mange muligheder og det er super vigtigt at hun får fisk flere gange om ugen.

Med hensyn til søvn og protest over at I går, så er jeres datter i separationsfasen og har derfor ekstra meget behov for at se jer, for ikke at føle sig forladt og alene. Hun forstår ikke at I er der, når hun ikke kan se jer, hun tror I er forsvundet. Derfor er det vigtigt at prioritere at bruge lidt tid hos hende, betrygge og berolige hende, når hun skal sove, så hun forbinder det at skulle overgive sig til søvnen med noget dejligt og rart.

Dertil kommer at jeres datter umiddelbart lyder til at sove en del, det er helt fint, hun må gerne sove 3-4 timer i løbet af dagen, men hun sover også en lang nattesøvn så måske handler hendes protester lidt om at hun ikke er træt nok og måske skal puttes lidt senere ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flere måltider kan være lidt svært at putte ind, fordi hun drikker hele sit mælkebehov i løbet af dagen og ikke får flaske sen aften. Samtidig sover hun som sagt en del og det fjerner plads til særlig meget ekstra mad. Jeg har dog forsøge at lave en plan, hvor hun både kan få et mellemmåltid om formiddagen og også har mulighed for at få lidt om eftermiddagen. Det flytter så aftensmaden lidt og ændrer lidt på puttetidspunktet om aftenen, men det er okay, netop fordi hun sover så fint som hun gør om dagen :)

Hendes putteritual lyder meget fint og I skal ikke arbejde på noget som i princippet fungerer. Når hun bliver 12-18 måneder gammel og skal helt væk fra sine flasker inden hun skal sove, så vil det være super at erstatte aftenflasken med en kop mælk og så sætte jer ved hende, læse en godnathistorie og synge en lille sang, tale lidt om dagen der er gået osv. Det vil hun virkelig nyde i årene frem :)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce