Annonce

Annonce

Brev:

Natamning eller ammestop ?


13. april 2010

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Natamning eller ammestop ?

Kære Helen

Tusind tak for dine tidligere besvarelser, men nu har jeg lige brug for et par gode råd til at komme videre.

Min datter er 15 mdr og har altid været rigtig glad for brystet, og jeg nyder også stadig de rolige stunder med hende. Hun er ekstremt aktiv, går og snakker og leger og er stort set altid glad, så det er rigtig dejligt at se hende trives :-)

Hun har sovet hos mig indtil for en måned siden. Jeg startede "flytningen" med at lade hende blive rigtig sur de 2-10 gange hun vågnede om natten og ville have bryst og hun fandt hurtigt ud af, at det ikke nyttede noget, så meget hurtigt sov hun fra 19.30-20.00 og frem til kl 4 eller 5, det var jo herligt og der fik hun så en tår og sov videre til jeg vækker hende lidt i 7. og så fik hun ellers ikke mere bryst før til aften igen.

Nu er vi så rykket ind på hendes værelse, hvor jeg ligger med hende på en madras og hun får sin godnattår, og så kommer hun op i tremmesengen og falder i søvn mens jeg synger eller bare sidder der og aer hende. Planen er at udskifte godnattåren med en bog eller lignende, men min erfaringer siger mig at jeg skal tage små skridt:-)

Nå men problemet er, at de sidste på uger er hun begyndt at vågne op flere gange og er helt hysterisk og jeg prøvede tre nætter at lave mos/grød til hende, som hun spiste med stor appetit, så hun er virkelig sulten. Men jeg ville jo heller ikke opbygge en natappetit, så jeg har givet hende lidt bryst i stedet. Jeg havde en idé om, at det var okay med bryst kl 4/5 men nu er det igen 1 ...


Annonce

... eller 2 eller 3 eller alle tre. Jeg synes bare ikke hun bliver sur som før, hun virker oprigtig sulten. Jeg synes hun spiser godt om dagen og jeg giver hende en portion grød kl 19.30 nu for at sikre mig hun er mæt. Men det virker ikke rigtig som det virker.

Jeg vil selvfølgelig ikke tilbage til alt det natammeri, jeg følte vi var på rette vej, men nu er det lidt tilbage igen.
Hun har fået flere (5 eller 6) nye store kindtænder i denne måned, måske har det noget at sige ??

Jeg kan se at du skriver til andre, om der er noget på ørerne, men det tror jeg ikke, men jeg har selvfølgelig ikke været ved lægen med det.

Vores dagsplan ser således ud:
7: op og grød
8: i vuggestue
9.30: frugt og lidt knækbrød el lign
11: rugbrød (3-4 halve med pålæg)
11.30-14 sover
14 hentes
14.30: bolle med syltetøj og frugt eller mos
17.30: aftensmad (kartofler, grønt, sovs ikke så meget kød)
19: i bad
19.30: grød med mos
senest 20: i seng

Jeg har det fint med at hun er igang med at trappe amningen ned, for 2-3 mdr så det helt anderledes ud og hun var meget brystglad, nu kan hun godt have nogle dage, hvor hun kommer hjem fra vuggestuen og vil have bryst eller hvis jeg har været til et møde om eftermiddagen eller aften og så kommer tilbage, men det er vel naturligt nok, når hun har været væk fra mig.

Jeg vil gerne vide, om der er noget jeg skal ændre i forhold til at få hende helt i egen seng. Jeg lægger mig jo på madrassen, når hun vågner om natten...

Håber du har et par gode fif

Mange hilsner
Maria

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce