Svar: Mareridt? - 2 år, 3 mdr.
Hej med dig
Når din datter vægrer sig mod at skulle sove, så kan det handle om rigtig mange ting. Det vil f.eks. være meget almindeligt at børn i din datters alder begynder at blive bange for at sove, fordi de begynder at blive lidt bange for mørke.
Det kan derfor være en rigtig god idé at du sørger for at hun får en lille natlampe med dæmpet belysning, så hun kan orientere sig, når hun puttes og også når og hvis hun vågner om natten.
Det er også vigtigt at hun stadig kan fornemme at du er der, selvom hun skal sove. Det er derfor tryghedsgivende for hende, hvis du lader døren til hendes værelse stå lidt på klem, så hun stadig kan høre dig og du må også gerne lade fjernsynet være tændt osv. Det er vigtigt ikke at slukke og lukke for alt, fordi hun nu skal sove.
Din datter vil naturligt også kunne vægre sig mod at skulle sove, fordi hun er bevidst om at I andre hygger jer og har det rart og det vil hun gerne være en del af. Derfor kan det være en god idé at vise hende at der ikke sker noget spændende, at du laver noget kedeligt, som f.eks. at du står og stryger tøj, lægger tøj sammen eller vasker op. Fortæl hende at du skal arbejde, lave ...
... noget praktisk, kedeligt og at det er sengetid for hende nu :) Stil dig evt. i nærheden, så hun kan se dig - hvis du står og lægger tøj sammen, så kan du betrygge hende verbalt, "mor er lige her, nat-nat" og hun kan også kalde på dig "moar" og du kan svare "jeg er lige her skat, jeg lægger tøj sammen, du skal sove nu" og på den måde vise hende, at der ikke sker noget spændende.
Sæt dig også på sengekanten og tal lidt med hende om dagen der er gået, brug lidt tid på putningen, læse historie osv. så hun får hovedet tømt for tanker og er mere parat til at sove.
Når hun vågner om natten kan det sagtens skyldes at hun drømmer og netop det at få talt om dagen og hvad hun har oplevet af gode og mindre gode ting, kan hjælpe hende til også at sove bedre og mere roligt efterfølgende.
Hvis hun har mareridt, vil hun vågne og græde ulykkeligt og tydeligt have drømt ubehageligt - og det lyder ikke sådan hos jer, det lyder mere som om at hun klynker og græder i søvne, fordi du bearbejder en masse af dagens oplevelser og det kan du hjælpe hende med at få løst, ved at bruge lidt tid på sengekanten inden hun skal sove :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

