Annonce

Annonce

Brev:

Hvor meget fast føde tør jeg give min dreng med forstoppelse?


14. april 2010

Alder:
6 mdr.

Hvor meget fast føde tør jeg give min dreng med forstoppelse?

Hej Helen

Jeg har jævnligt brugt dine gode råd til andre, men nu er jeg altså nødt til selv at skrive.

Magnus bliver 7 måneder om 10 dage og skal starte i dagpleje midt i maj (ca. 7½ måned gammel), hvilket jeg stresser temmelig meget over, da hans kost stadig primært består af min mælk og han jo gerne skulle kunne klare sig uden og også meget gerne uden sutteflaske, når han skal passes. Jeg synes, det er fjollet at begynde at lære ham det nu.

Han fik forstoppelse, da han var 5 måneder og har det stadig. Vi forsøgte først med Lactulose, som ikke hjalp og blev derfor af vores læge anbefalet Movicol, som han har fået ¼ brev af morgen og aften siden han var 6 måneder. Det hjalp hurtigt, men nu svinger det igen meget.

Hans humør fejler egentlig ikke noget (han er meget glad og smilende), men hans appetit er meget svingende og han har meget svært ved at falde til ro, når han skal sove. Han vågner også af den mindste lyd, så vi lister rundt, når han sover. Når han vågner om natten, er det nogle gange som om, han gerne vil spise og alligevel ikke. Så græder han og laver ”flitsbue”.

Han har fået kranio sakral terapi og organmassage én gang, hvilket gjorde ham lidt mindre ”stiv” i kroppen (når jeg før tog ham op af barnevognen, var han stiv som et bræt, nu bukker han sammen i hoften), men maven er stadig ikke som den skal ...


Annonce

... være.

En uge før han blev 6 måneder begyndte han pludselig at sove igennem. Hvor han før fik mad 2-4 gange om natten, fik han nu kun mad 1 eller ingen gange på 10 timer! Men den fest sluttede hurtigt igen. Nu vågner han igen 2-3 gange. Om dagen sover han 2 lure på i alt 3-3½ time. Er 13 timer i døgnet nok?

Han får grød + vand til frokost og grøntsagsmos + vand til aften, som han spiser max 1 dl af. Er det ikke meget lidt? Derudover bliver han tilbudt brystet inden de to lure, hvor han dog ofte bare slukker tørsten. Til gengæld spiser han meget mælk efter lurerne, når han bliver puttet om aftenen og yderligere 2-3 gange sen aften/nat/tidlig morgen, altså i hvert fald 5 ”gode” ammemåltider.

Jeg tænker, at han har brug for mere fast føde og at det også er derfor han vågner så meget om natten, men jeg er rigtig bange for, at det skal forværre hans forstoppelse. Skal jeg være det eller skal jeg bare skifte flere amninger ud med grød og mos? Og hvad med mælk, når han skal passes?

Jeg forestiller mig at blive ved med at amme morgen, eftermiddag og aften (og nat, hvis han bliver ved med at have behov for det), men får han så nok eller skal han have modermælkserstatning i løbet af dagen? Eller almindelig mælk? Han kan drikke ca. ½ dl vand til et måltid.

Det var mange spørgsmål, sorry! Men tingene hænger jo sammen…

Med venlig hilsen
Anne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce