Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke overgive sig til søvnen hverken dag eller aften


14. april 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jane

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din dreng lige nu, han er i separationsfasen og det betyder at han blandt andet har en stor motorisk uro i kroppen, han har rigtig svært ved at finde fysisk ro, når han skal sove og derudover har han ekstra stort behov for at se dig, for at vide at han ikke er alene, at du ikke har forladt ham.

Han har ikke lyst til at sove, fordi han hellere vil kravle rundt, rejse sig og opleve verden og derfor er det i princippet rigtig godt, at du en gang imellem tager beslutningen om at det er puttetid og at han har behov - fordi han selv er i en alder, hvor han meget let overhører dette og sender lidt utydelige signaler.

Jeg ser ingen problemer i at du lader ham starte med at sidde op i barnevognen og kigge ud, netop det at han sidder der, får lov til at kigge på verden, mærke vinden i ansigtet, se på ting I går forbi - det fylder ham op med indtryk og stimuli og samtidig anerkender du hans lyst til at opleve. For at han ikke skal falde i søvn for sent, så prøv at sætte ham i vognen lidt før - f.eks. kl. 10 og tril så en tur - planlæg lidt indkøb eller andet, du kan den dag, så det virker naturligt at trille en tur - det er afstressende for dig, hvis du skal op at handle og han så sover imens, modsat, at trille for at han skal sove :)

De fleste børn vil i den alder have behov for at sove ca 2½ time i løbet af dagen, fordelt på to lure. Du må prøve at vurdere, hvordan det passer ham bedst. Hvis han sover en lidt længere formiddagslur på f.eks. 2 timer, så vil han måske have det fint med at få ½ times powernap kl. 14.30-15 ... Måske sover han kun 45 minutter om formiddagen og så vil han sandsynligvis trives med en middagslur på 1½ time, og middagsluren vil naturligt kunne ligge lidt tidligere end, hvis han har sovet lang og ...


Annonce

... sen formiddagslur.

Hvis han om aftenen er ulykkelig over at komme ned i sin seng og tydeligt ikke vil være der, men hellere vil være hos dig i stuen og ikke virker træt nok til at sove - så må du tage ham op og gå ind i stuen igen.

Jeg plejer at sige at der kører et søvntog og at det handler om at springe på det, når det kommer forbi. Hvis du kommer for tidligt eller for sent, så kan det ikke nytte noget at vente i sengen, så kan du ligeså godt lave noget andet indtil næste tog kommer og så satse på at springe på det. Der går ofte 20-40 minutter før barnet atter er parat til at blive puttet :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og ja - så kommer han måske lidt i søvnunderskud den aften, men han vil højst sandsynligt så regulere det dagen efter, hvor han naturligt vil sove en tidligere formiddagslur eller måske sove lidt længere middagslur og lige nu er du nødt til at være lidt fleksibel omkring han søvn og søvnbehov. Han er på opdagelsesrejse, der skal ske noget, han vil ikke sove tiden væk :)

Hvis han lige nu har brug for brystet om aftenen, for at falde i søvn så giv ham det. Det handler som sagt om den alder og udvikling han går igennem og den ekstra tryghed og nærhed han søger og intet er mere tryghedsgivende end amning, det er jo det han kender fra han var nyfødt. Så du må gerne prioritere amningen som en del af det at få ham til at sove om aftenen, det du skal være opmærksom på er, at han ikke skal begynde at søge brystet hele natten igennem fordi han pludselig bliver afhængig af brystet for at kunne sove sammenhængende. Men i en periode er det helt fint at lade ham amme, hvis han så derefter sover trygt og roligt og hvis det gør, at han forbinder det at skulle sove og overgive sig til søvnen, med noget dejligt og rart :)

Rigtig meget held og lykke, håber du kan bruge mine overvejelser videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce