Annonce

Annonce

Svar: Pesto, svampe og kidney bønner


14. april 2010

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sophus og mor

Omkring grønt drys, så lyder vejledningen sådan:

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse hvis maden gemmes eller ved genopvarmning og de kan medvirke til dannelse af nitrit.

'Grønt drys' på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med.

Spædbørn og småbørn må godt få 'grønt drys' på kold mad, men al restemad med grønt drys skal kasseres.

Ud fra dette, så tænker jeg at Pesto er det man kan kalde for grønt drys. Det smager super godt og din dreng må gerne få pesto, hvis du f.eks. bruger det på laks som du laver i ovnen. Du må også gerne bruge det på lidt godt kogte kolde pastaskruer, som han f.eks. kan få til frokost, men det bør ikke gives på den varme mad.

Børn må gerne få bælgfrugter, det er linser, kikærter, gule ærter og forskellige slags bønner, f.eks. hvide bønner, brune bønner og kidneybønner.

Bælgfrugter har generelt et lavt fedtindhold, men den fedt de indeholder hører til 'den sunde slags'. De fylder og mætter meget og indeholder mange vandopløselige fibre, som giver langvarig mæthed. Derudover indeholder bælgfrugter meget protein og det er vegetabilske proteiner, som er sundere end animalske proteiner. Der er gode ting ved bælgfrugter og de kan indgå i en almindelig varieret kost.

Det man skal ...


Annonce

... være opmærksom på er at bønner især kan indeholde lektiner, som kan give akutte forgiftninger med opkastning, diarre og mavekrampe. Derfor skal alle tørrede bælgfrugter ligge i blød, før de tilberedes og bønner helst i 10-12 timer i rigeligt koldt vand.

Lektiner ødelægges ved kogning og bønner bør kostes i mindst ½ time, før de er møre nok - kogevandet kasseres og bønnerne kan først derefter tilsættes retten. Havebønne, pralbønne, kidneybønne, limabønne og hestebønner har særligt højt indhold af lektiner og her skal man derfor være ekstra opmærksom.

Man kan også købe flere typer bønner og kikærter på dåse, som er kogte og klar til brug. Her skal du være opmærksom på at de nogle gange ligger i saltlage, så det kan være nødvendigt at skylle evt. skolde bønnerne før du kommer dem i en ret til børn, for at retten ikke skal blive for salt.

Med hensyn til svampe, så må din dreng også gerne få dette, han må gerne spise svamperisotto. Du skal her naturligvis sikre dig at svampene er ordentligt renses og at du bruger spiselige svampe :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Som udgangspunkt kan de fleste retter som I andre spiser, altså bruges til din dreng og han vil elske at få mere og mere af jeres mad. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke spiser for meget af kun en fødevare, men spiser naturligt varieret.

Rigtig god appetit!

Og tilsidst - tusind, tusind tak for dine skønne, dejlige ord til mig. Det varmer virkelig kan du tro! Tak! :)

Er spændt på at høre, hvad du synes om min nye bog :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce