Brev:
Rutiner - 5 mdr.

Kære Helen,
Jeg er mor til en dejlig dreng på 5½ måned. Jeg starter på arbejde i næste måned og min mand skal så gå hjemme og passe ham. Vi bor i sydøstasien.
Vores dreng har ikke nogen fast rutine hvad angår søvn og mad. Bør han ikke have det nu? Jeg savner nogle faste rutiner - især nu hvor jeg skal starte på arbejde.
Vi er begyndt på skemad. Risgrød om morgenen kl. 07.00. Vi kan derefter få ham til at sove ved 8.00 -8.30 tiden. Han står op ved 5-6 tiden og vil ikke sove mere der. Om formiddagen får han lidt bryst, men idag er jeg begyndt på en flaske modermælkserstatning (NAN 1) til middag da jeg ikke tror jeg har mælk nok. Jeg har indtil nu ammet hver 3. timer. Det var min ide at forsøge at malke ud når jeg starter job men der kommer slet ikke nok..
Om eftermiddagen kan han tage alt fra 45 min. til 2 timer. Vi har ikke noget fast tidspunkt. Vågner han for tidligt og vil ikke tage en 3. lur sover han k. 18.00 da han jo er dødtræt.
Jeg ville gerne trække den til 19.30-20.00. Kl. 17.30 får han ...
... hjemmelavet grøntsagsmos. Han vågner 1-2-3 gange om natten (3 hvis han går tidligt i seng). Jeg kunne godt tænke mig et mere fast mønster. Kan du hjælpe med en god rutine?
Når vi introducerer det 3. skemåltid hvad kan det så være? Vi kan ikke lave øllebrød da man ikke kan få rugbrød uden kerner herude. han sover mellem 11 og 14 timer i døgnet. Han vejer 9 kilo og er 69 cm. kang, så han er også en stor dreng der tager godt fra.
Jeg kan mærke at det stresser mig meget at jeg skal begynde at arbejde i næste måned og jeg ikke rigtig har en rytme med ham endnu. Hvor mange gange skal jeg give bryst. Jeg havde tænkt om morgenen inden jeg tager afsted og så igen når jeg kommer hjem om eftermiddagen og aften og nat. Flaske kun til middag. Er det nok?
Det blev en lang og rodet affære, men har så mange tanker og er ærlig talt forvirret og savner et godt råd til et dags/nattemønster til vores søn.
1000 tak for en god brevkasse, som jeg har kigget meget på siden vi blev forældre i november.
Mange hilsner
Lotte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.