Svar: Søvnproblemer - 15 mdr.
Hej med dig
Min umiddelbare tanke, når jeg læser beskrivelsen af din lille datter er, at hun er en pige med øreproblemer ... og så når jeg ned i dit brev og kan se at du skriver "hun har fået dræn i begge ører og er blevet chekket hos lægen" - men spørgsmålet er hvor lang tid det er siden?
Kunne det tænkes at drænene er røget ud eller at hun har fået problemer med ørerne igen ...? Det kunne måske være en idé at få ørelægen til lige at kigge på hende igen. Måden hun sover på, vågner, græder, søger jer, falder til ro med flasken (det at sutte - mere end mælken) det tyder på øreproblemer.
Hvis det nu viser sig at ørerne ikke fejler noget i øjeblikket, så vil det ofte være sådan at erfaringen om at vågne med ondt i ørerne ligger længe i kroppen. Børn der gennem længere tid har haft øreproblemer vil naturligt, også selvom de får dræn, vågne flere gange om natten. Ikke fordi det gør ondt stadigvæk, men fordi deres indre ur ligesom er blevet indrettet på at skulle vågne hver time eller hver anden time, fordi de havde ondt og de skal så lære at de godt kan sove videre igen uden at få noget at drikke eller blive taget op osv. - som de naturligt havde brug for, da de havde ondt.
Det tager tid at give barnet en ny erfaring med sig omkring søvn og I er nødt til at give det tid :)
Tryghed spiller naturligvis også ind og her er børn bare forskellige og når man har tvillinger, så ses forskelligheden ofte endnu mere tydeligt. Jeres datter kan sagtens være mere følsom og lidt mere tryghedssøgende end jeres dreng - eller måske være det på en anden måde. Det behøver ikke handle om at hun har fået lov til at græde sig i søvn eller at I har været gået fra hende og hun derfor har følt sig utryg. Det kan sagtens være fordi hun bare af natur, i sin personlighed er en pige, der har brug for at se og mærke jer lidt mere for at vide at I er der ...
At hun lige nu tydeligt vægrer sig mod at blive lagt ned i sin seng, strækker armene op mod jer "tag mig op" og græder er udtryk for at hun har brug for jer og det er super vigtigt at I er der for hende og ikke bare går og lader hende være alene. Metoden med at gå til og fra dur derfor ikke her.
I skal naturligvis være sikre på at puttetidspunktet er rigtigt og det lyder som om at I her godt kan tyde hendes signaler. ...
... Måske er det hun har brug for, at sidde i jeres arme, få læst en historie, falde til ro og så stille og roligt komme over i sin seng og sove videre der - mere end det er at starte i sengen ...
Det lyder også som om at sutteflasken skal helt væk nu, så afhængigheden af denne naturligt holder op - men I skal som sagt naturligvis sikre jer at det ikke er på grund af ørerne og det at flasken trykudligner, der gør at hun søger flasken om natten ... I kan overveje om I vil trappe ud af flaskerne, så hun får mindre og mindre og tilsidst ingenting eller om I vil stoppe helt fra den ene dag til den anden.
Hvis det er ørerne, kan hun have behov for smertestillende i en periode - prøv at tale med lægen omkring dette.
Hun skal have noget nyt og tryghedsgivende - f.eks. en putteklud eller en sovebamse. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de tager en bestemt bamse eller klud til sig og jeres børn har derfor alderen til dette nu. At have en sovebamse eller lignende forbereder barnet på at skulle sove og være separeret fra mor og far uanset om det er dag eller aften.
Styrken ved en bamse eller klud er, at det er barnet selv, der bestemmer behovet. Barnet kan for eksempel putte sig ind til den og nulre sin næse efter behov og således styre dette selv, hvilket barnet jo ikke kan med dig som forælder. Sovebamsen er der, når barnet har brug for den, uanset om barnet sover hjemme, bliver passet af en babysitter eller skal sove i institution.
Så jeg vil anbefale jer at arbejde bevidst på at få introduceret en substitut for både jer og for flasken og hun skal have sin sovebamse eller soveklud både om dagen og om aftenen. Det er slut med flaske med den alder børnene har nu og nye ritualer må sættes i stedet :)
I kan overveje om det vil hjælpe hende (og jer), hvis hun sover i egen seng eller på en madras ved siden af jer. Det kan give jer mulighed for at berolige hende med en hånd på brystet, lidt kærtegn og lidt "sshh-sshh" på afstand uden at I behøver stå op og uden at hun behøver at ligge i smørhullet. I kan altså holde fast i at hun skal sove for sig selv, men stadig tæt nok på jer til at I kan give hende den tryghed hun søger og stille og roligt få jer fjernet mere og mere :)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

