Annonce

Annonce

Svar: Vågner og vil have bryst


17. april 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Det lyder umiddelbart som om at din lille dreng søger brystet fordi det er et reelt behov. Han lyder til at die effektivt, han søger brystet energisk og når og hvis du prøver at trække brystet til dig, så bliver han sur og frustreret og tydeligt irriteret og ked af det. Altså må han have behov ...

Du skal derfor sikre dig at han spiser både skemad og mælk nok hele dagen igennem, så han ikke behøver søge det ekstra om natten.

Derudover er det super fint at du ammer ham inden han skal sove, men det lyder faktisk som om at du måske ammer ham lidt for tidligt eller at du skal amme ham af to omgange. Det lyder som om at han virkelig nyder den stund om aftenen, hvor I går i soveværelset. Han bliver ammet og med mælk i maven smiler og pludrer han glad til dig, han har lyst til at snakke lige der ... Derfor bliver han enormt frustreret, når du så forsøger at putte ham og kræve at han skal sove ...

Spørgsmålet er derfor om du måske skulle prøve at putte ham lidt senere, eller evt. starte med at amme ham første gang i stuen, lade ham snakke, pludre osv. som han virkelig nyder (eller som nu lade ham gøre det i soveværelset) og prioritere denne stund. Og når han så viser sig parat til at sove, så ammer du ham igen og putter ham - han skal ikke lægges vågen i sin seng, men skal bare lige misse med øjnene, så han registrerer at han nu bliver flyttet fra din favn og at det er i sengen han ligger.

Princippet med at du sidder der og er der og han imens ligger i sengen og græder - dur ikke. Han bliver dybt frustreret over at du er der og ikke reagerer hensigtsmæssigt på de signaler han sender som netop er "tag mig op" eller "giv mig bryst" :) Han er bestemt ...


Annonce

... ikke der, hvor han græder for at få sin vilje, han kan ikke tænke udspekuleret, han græder og reagerer som han gør, fordi han har et reelt behov - altså behov for at blive taget op eller behov for mælk :)

Så lyt til de signaler du fornemmer han sender og lyt til dig selv og hvad der føles rigtigt - så når I rigtig langt :)

I stedet for at sidde hos ham, kan du også prøve at gå. Lad ham bare ligge og pludre, nogle gange sker det, at barnet så pludselig af sig selv lægger sig til at sove, for der er ingen at pludre med. Bliver han ked af det, så gå ind og tag ham op, am ham igen og put ham så derefter.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg ved fra dine tidligere breve at der her natteroderi efterhånden har varet længe og jeg kan godt forstå at du er træt og næsten kan blive depressiv af søvnmangel. Jeg synes derfor du skulle overveje om han skulle have en sutteflaske om aftenen at falde til ro på.

Du kan prøve med modermælkserstatning eller vælling, se hvad han bedst kan lide. Fordelen ved dette er at det mætter lidt mere end modermælken. Derudover kan flasken gives imens han ligger i sengen, han behøver altså ikke at blive flyttet i forbindelse med at han skal spise og så kan han også indtage en ret stor mængde af flasken. Derudover kan flasken jo gives af en anden end dig og det kan give dig et frirum og en pause, hvilket det lyder som om at du trænger til.

Tigerspring, udvikling osv. spiller naturligvis også ind - men det lyder altså også som om at han reelt har brug for mælken, han spiser som sagt effektivt og protesterer højlydt, når du forsøger at fjerne brystet ... Så måske var en flaske god for jer begge :)

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce