Svar: Stoppe med amning før sengetid?
Kære Elisabeth
Det ville være super hvis du kunne fortsætte amning lidt endnu, så din datter blev nogle måneder ældre og naturligt begyndte at få lidt interesse for godnathistorie ... men hvis du skal igang med medicin, så lyder det fornuftigt at stoppe amning.
Det er her vigtigt at amningen erstattes af noget andet og det mest oplagte er lun mælk af en kop. Du kan give hende sødmælk eller letmælk. Derudover vil det være super godt at du efter aftensmaden giver hende en godnatgrød, som en del af putteritualet så du er sikker på at hun er mæt nok.
For at lette overgangen fra bryst til kop med mælk, så vil det være super godt at du samtidig med at du ammer, giver hende en bamse eller en putteklud, som hun konsekvent har sammen med sig. Den skal følge med fra din favn og over i sengen. Når brystet fjernes er kluden der altså stadig væk, det må godt være en klud som du har sovet med, noget som dufter af dig. På den måde vil du stadig være der lidt, selvom du rent fysisk ikke er helt tæt på hende. Du kan her evt. forsøge at gå lidt til og fra, putte hende, gå væk i 3 minutter og vende tilbage igen. Aldrig forlænge tiden, altid gå tilbage hvis hun græder og også selvom hun ikke græder.
Hele tiden vurdere, hvordan hun har det bedst. Hvis hun har brug for trygheden og nærheden, så skal du ikke gå fra hende, så dur metoden ikke, men hvis hun ser det som sjov og ballade og hellere vil lege end sove, når du putter hende, så er det fint at gå til og fra ...
Det kan også være en god idé at du i en overgang lægger dig med hende, start med at amme hende liggende, men væn hende til at kunne nøjes med at putte med dig, lær hende at sove med din fysiske kontakt og uden amning. Prøv at lægge dig med hende, am hende som du normalt ville gøre, lad hende die og når hun dier mindre kraftigt og lige har fundet roen, så prøver du at lirke brystvorten ud af munden på hende. De første par gange vil hun lede efter det og så giver du hende brystet igen, men hele tiden forsøger du at lirke brystet ud, så hun ikke fylder sig med mælk og så amningen afkortes mere og mere.
Samtidig med dette, sættes så kluden, men ...
... også gerne bestemte kærtegn, beroligende ord som "sshh-sshh" eller lignende i stedet for brystet. Du giver hende stadig den fysiske kontakt og nærhed, men hun lære at sove uden brystet - hun putter sig, kigger på dig, smiler og triller om på siden og falder i søvn.
På den måde lærer hun at sove uden brystet. Næste skridt er så at lade samme beroligende ord, kærtegn, klud osv. indgå imens du sidder med hende, giver hende lidt mælk også og så kommer hun over i sin seng, triller om på siden, beroliges stadig af dine hænder, kluden der følger med derover og så sover hun der. Stille og roligt bliver det naturligt at du (eller far) sidder ved siden af hende seng, læser en historie, taler stille, beroligende og hun lægger sig til at sove.
Det kan også i jeres tilfælde være en rigtig god idé at geare jeres datter ned med et bad om aftenen og så give hende lidt massage, frottere hende med håndklædet og massere hende ind i lidt creme. Gerne der, hvor du ønsker hun skal falde i søvn, hvis I har mulighed for det - det er naturligvis svært at stå bøjet over en tremmeseng med høje sider og jeg ved ikke hvad type seng I har ...
Jeres datter lyder lidt til at have god evne for powernapping. Hun kan lige slumre lidt under amning, og så liver hun gevaldigt op derefter ... hun kan også sidde og slumre lidt på skødet og live op bagefter. netop derfor tænker jeg at det er vigtigt at få hende til at geare ned og slappe helt af, der hvor I ønsker hun skal falde i søvn, så hun umiddelbart ikke skal flyttes.
Det kan være løsningen hos jer er en åben tremmeseng, koblet til jeres seng, så I kan side på egen seng og stadig give hende fysisk kontakt, have jeres hænder på hende imens hunligger i sin egen seng. Det kan også være løsningen hos jer vil være en stor madras på gulvet i børneværelset, netop for at kunne give hende fysisk nærhed der hvor hun skal sove, hvorefter I så trækker jer.
Man kan altså gøre flere ting og behøver ikke lave en "kold tyrker" som du gerne vil undgå :)
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej og viser lidt forskellige måder at komme videre på ...
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

