Svar: Sætte grænser når maden spyttes ud
Kære Lene
Elias er stadig så lille at han ikke forstår betydningen af at du siger nej, det vil kun være sjovt for ham at se dit ansigtsudtryk, at du ryster på hovedet osv. men forstå det gør han ikke :)
Nogle gange, når han spytter maden ud, kan det være fordi han endnu ikke mundmotorisk har udviklet teknikken med at kunne holde maden inde i munden. Han er vant til at bruge sin tunge til at malke med for at få mælk og derfor bruges tungen stadig meget - også når han spiser lidt fastere føde. At tungen derfor nogle gange får presset maden den forkerte vej er naturligt, det er et spørgsmål om teknik. At han endnu ikke mestrer teknikken skal han jo ikke skældes ud over. I stedet må du give ham maden igen og forsøge at hjælpe ham med at spise den ved at give ham en konsistens han så godt som muligt er i stand til at styre :)
Nogle gange spytter han også maden ud, fordi det er en ny smag. Ikke nødvendigvis fordi han ikke kan lide det, men fordi han ikke kender smagen og skal vende sig til det. Faktisk siger man at børn ofte skal smage det 10 gange inden man kan udtale sig om, hvorvidt de kan lide det eller ej og smagen kan også ændre ...
... sig, så det de i en periode ikke brød sig om, kan de rigtig godt lide i andre perioder :)
Generelt er det en god idé at motivere barnet til at spise maden, fortælle barnet hvad man gerne vil have barnet til og fokus på dette "ind i munden skat, ind i munden, mmm mam mam smager godt" mere end fokus på det barnet gør forkert og det man ikke vil have. Dette gælder også børn i 9-10 måneders alderen som ofte undersøger maden rigtig meget og kan have stor tendens til at lukke munden og skubbe skeen væk.
Det er svært at sætte alder på, for mig handler gode spisevaner også om at man spiser ved bordet, barnet sidder i sin høje stol, at måltider foretages fælles i familien, at det er hyggeligt, at maden serveres positivt, at den er varieret, smager godt osv. Ligesom det også hører med at man skal have vasket hænder, tørres om munden osv. Og det starter jo sådan set allerede nu ...
Men hvis jeg skal sætte alder på, så vil jeg sige at det først er efter 1 års alderen at man kan begynde at 'opdrage lidt mere', men stadig med anerkendelse for barnets lyst til at mærke og udforske ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

