Svar: Skemad og amning - 7 mdr.
Kære Mor
Gode nyheder til dig - det vil være super godt at få skruet amningerne ned NU! :) Det vil lige nu være passende med 4 amninger dagligt og det vil sandsynligvis også give din datter lyst til at spise mere rigtig mad, at hun nu begynder at få mindre mælk.
For det er vigtigt at hun nu får mad med mere bid i og mad der smager af noget. Faktisk taler sundhedsstyrelsen om at der lige nu er et vindue som man skal søge at ramme. Hun har en naturlig lyst til at putte i munden og smage og jo mere forskelligt du kan give hende netop nu i denne alder, jo mere forebygger du kræsenhed fremover. Så hun skal have meget mere variation end hun får lige nu.
Hvis hun mest er til færdiglavet grød, så må du give hende det. Men det skal være flerkornsgrød, havregrød osv. som passer til børn på 7-8 måneder. Den færdiglavede grød vil være lidt mere grov og grynet end den første grød som risgrød, men stadig ikke helt så grov som en hjemmelavet havregrød er.
Du kan for at få hende igang også gøre det at du blander risgrøden med f.eks. havregrød, og så stille og roligt lader havregrøden fylde mere og mere og tilsidst kun give hende havregrød.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: ammes og sover videre i mors og fars seng.
Morgen 7-7.30: Havregrød (evt. blandet med risgrød en overgang), vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas svarende til 7-8 måneder. Suppleres med rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 som nu
Eftermiddag 15.30-16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Skal ikke ammes om eftermiddagen mere
Powernappen springes ofte over - men det afhænger naturligvis af hvor lang en middagslur hun har taget
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris med lidt sovs (boller i karry, ...
... ris med sur-sød-sovs osv.), kogte blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på selv. Indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen og lignende moses sammen med grøntsagerne. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30 som nu
Sen aften 23: Ammes og sover til næste morgen tidlig ligesom nu.
Det lyder som om at det ikke er smagen af mme, men flasken hun har svært ved. Hvis det ikke lykkes for jer at få hende til at tage flaske, så kan hun også få mme af en kop, evt. en tudkop, hvis hun en dag skal passes. Måske vil hun også finde ud af teknikken, hvis det er en anden som passer hende, fordi det er muligheden den dag - det er set før. I kan derfor godt lade hende passe en enkelt dag, hvis du gerne vil lidt ting. I første omgang kan det være lettest at passe hende om dagen og ikke om aftenen, så det er mælken inden middagsluren som erstattes.
Når hun bliver mellem 8 og 9 måneder vil 3 amninger ofte være nok og når hun bliver 10 måneder er 2 amninger ofte passende. Du kan fint stoppe med at amme hende, når hun er 1 år og hun kan her få en kop sødmælk eller letmælk og en banan inden sengetid i stedet for :)
Du skal være opmærksom på at konsistens og ny smag kræver tilvænning og undersøgelser viser at mange børn har brug for at få tingene serveret 10 gange inden de kan finde ud af teknikken og inden de har vænnet sig lidt til smagen. Så bliv ved med at give hende, jo bedre er det.
Planen giver et meget godt billede af hendes daglige indtag og behov - jeg håber det vil hjælpe dig videre. Hun behøver ikke spise store mængder, lidt har også ret. Det er således helt fint, hvis hun spiser en lille dl. 3-4 gange dagligt + får lidt frugt osv. som mellemmåltider og gnavemad.
Med hensyn til hendes vægt, så kan du notere vægt og længde fra fødslen og til nu i Livets Bog her på siden i medlemsklubben. Det vil give dig et billede af hvordan hun ligger. Jeg er nødt til at se hendes kurve og have hendes start udgangspunkt for at kunne vurdere det, så hvis du tegner det ind, så skal jeg kigge på det :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

