Svar: Allergi, amning og kost
Kære G.
Du fortæller at der er allergi i familien, men du skriver ikke hvem der har allergi. Det er sådan, at børn, hvis forældre og/eller søskende har eller har haft allergi (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi) evt. kombineret med forhøjet
navlesnors IgE, vil have en øget risiko for at udvikle allergi.
Til disse børn anbefales det derfor at man ammer eller tilbyder sit barn speciel erstatning som Nutramigen eller Profylac de første 4 måneder. Herefter kan barnet ernæres fuldstændig som alle andre børn.
Det er altså sådan at hvis det f.eks. er bedsteforældre eller fastre, mostre, onkler eller tanter der har problemer med allergi, så er barnet ikke umiddelbart i risikogruppen og skal ikke have speciel diæt.
Derudover er det sådan, at man ofte er nødt til at tilbyde barnet forskellige fødevare for at finde ud af om barnet kan tåle det eller ej. Finder man så ud af at barnet f.eks. ikke tåler mælk, så må man behandle barnet ud fra dette, når diagnosen er stillet - men at sætte barnet på diæt uden at vide om barnet kan tåle maden eller ej er problematisk, fordi man risikere at fejlernære sit barn.
Omkring gluten og allergi, så er det sådan at gluten hos genetisk disponerede børn kan udløse sygdommen cøliaki. Introduktionstidspunktet for gluten og mængden af gluten som barnet tilbydes har betydning for udviklingen af sygdommen hos de disponerede børn. Man ved også at hvis man fortsat ammer imens gluten introduceres, så vil det sandsynligvis have en beskyttende effekt.
Det anbefales at man ikke introducere glutenholdige fødevarer i barnets mad før 6 måneders alderen og at man her starter op med havregrød og øllebrød som har en naturligt lavt indhold af gluten. Gluten indholdet er højest i hvede.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Mistanke om cøliaki må ikke resultere i, at barnet sættes på glutenfri kost, før diagnosen
er fastslået med tyndtarmsbiopsi" citat sst. anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005. Jeg synes derfor ikke du umiddelbart skal give din dreng glutenfri kost ...
... mellem 6-12 måneders alderen, men i stedet give ham helt almindelig kost.
Komælk anbefaler vi i Danmark kan gives til børn fra 6 måneders alderen - men i meget små mængder. Vi adskiller os fra stort set alle andre lande på dette punkt og det gør vi, fordi vi her i landet prioriterer meget højt at børn så hurtigt som muligt kommer igang med familiemaden.
Anbefalingerne om sødmælk handler derfor ikke om at du skal give din dreng sødmælk når han er ½ år, men hvis du f.eks. laver en kartoffelmos på sødmælk eller lavet lidt sovs eller andet, - så kan I alle spise det samme og det er en fin måde stille og roligt at få ham i igang med familiemaden på.
Fra 9 måneders alderen siger vi at børn kan få en større mængde komælk og det vil ofte være i denne alder at børn f.eks. begynder med et surmælksprodukt om eftermiddagen.
Hvis det viser sig at din dreng ikke tåler komælk eller hvis du meget gerne vil nøjes med at amme ham til han er 1 år eller mere, så er det naturligvis muligt. Han skal ikke have komælk, du kan godt sikre hans behov for mælk / kalk ved at give ham modermælk eller give ham speciel erstatning, hvis han ikke tåler mælk. Og ellers kan han få et kalktilskud. Det skal du så tale med lægen om.
Med hensyn til at sove på eget værelse så anbefaler jeg normalt ikke dette før 6 måneders alderen. Simpelthen fordi undersøgelser viser at den støj forældre laver om natten naturligt er med til at holde barnets vejrtrækning igang og dermed forebygges vuggedød.
Jeg kan godt forstå du gerne vil have din dreng tæt på dig og samtidig har du ret i at han nogle gange har brug for og også sover bedre, når og hvis han ligger for sig selv ... En god løsning for jer ville derfor være at du havde en tremmeseng, som du kunne åbne i den ene side. Evt. helt undvære tremmerne på den ene side og så koble hans seng med din. På den måde vil han kunne ligge i sin egen seng og du vil samtidig kunne lægge en hånd over på ham, mærke ham og berolige ham, når der var brug for det :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.