Svar: Allergi, amning og kost
Kære G.
Du fortæller at der er allergi i familien, men du skriver ikke hvem der har allergi. Det er sådan, at børn, hvis forældre og/eller søskende har eller har haft allergi (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi) evt. kombineret med forhøjet
navlesnors IgE, vil have en øget risiko for at udvikle allergi.
Til disse børn anbefales det derfor at man ammer eller tilbyder sit barn speciel erstatning som Nutramigen eller Profylac de første 4 måneder. Herefter kan barnet ernæres fuldstændig som alle andre børn.
Det er altså sådan at hvis det f.eks. er bedsteforældre eller fastre, mostre, onkler eller tanter der har problemer med allergi, så er barnet ikke umiddelbart i risikogruppen og skal ikke have speciel diæt.
Derudover er det sådan, at man ofte er nødt til at tilbyde barnet forskellige fødevare for at finde ud af om barnet kan tåle det eller ej. Finder man så ud af at barnet f.eks. ikke tåler mælk, så må man behandle barnet ud fra dette, når diagnosen er stillet - men at sætte barnet på diæt uden at vide om barnet kan tåle maden eller ej er problematisk, fordi man risikere at fejlernære sit barn.
Omkring gluten og allergi, så er det sådan at gluten hos genetisk disponerede børn kan udløse sygdommen cøliaki. Introduktionstidspunktet for gluten og mængden af gluten som barnet tilbydes har betydning for udviklingen af sygdommen hos de disponerede børn. Man ved også at hvis man fortsat ammer imens gluten introduceres, så vil det sandsynligvis have en beskyttende effekt.
Det anbefales at man ikke introducere glutenholdige fødevarer i barnets mad før 6 måneders alderen og at man her starter op med havregrød og øllebrød som har en naturligt lavt indhold af gluten. Gluten indholdet er højest i hvede.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Mistanke om cøliaki må ikke resultere i, at barnet sættes på glutenfri kost, før diagnosen
er fastslået med tyndtarmsbiopsi" citat sst. anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005. Jeg synes derfor ikke du umiddelbart skal give din dreng glutenfri kost ...
... mellem 6-12 måneders alderen, men i stedet give ham helt almindelig kost.
Komælk anbefaler vi i Danmark kan gives til børn fra 6 måneders alderen - men i meget små mængder. Vi adskiller os fra stort set alle andre lande på dette punkt og det gør vi, fordi vi her i landet prioriterer meget højt at børn så hurtigt som muligt kommer igang med familiemaden.
Anbefalingerne om sødmælk handler derfor ikke om at du skal give din dreng sødmælk når han er ½ år, men hvis du f.eks. laver en kartoffelmos på sødmælk eller lavet lidt sovs eller andet, - så kan I alle spise det samme og det er en fin måde stille og roligt at få ham i igang med familiemaden på.
Fra 9 måneders alderen siger vi at børn kan få en større mængde komælk og det vil ofte være i denne alder at børn f.eks. begynder med et surmælksprodukt om eftermiddagen.
Hvis det viser sig at din dreng ikke tåler komælk eller hvis du meget gerne vil nøjes med at amme ham til han er 1 år eller mere, så er det naturligvis muligt. Han skal ikke have komælk, du kan godt sikre hans behov for mælk / kalk ved at give ham modermælk eller give ham speciel erstatning, hvis han ikke tåler mælk. Og ellers kan han få et kalktilskud. Det skal du så tale med lægen om.
Med hensyn til at sove på eget værelse så anbefaler jeg normalt ikke dette før 6 måneders alderen. Simpelthen fordi undersøgelser viser at den støj forældre laver om natten naturligt er med til at holde barnets vejrtrækning igang og dermed forebygges vuggedød.
Jeg kan godt forstå du gerne vil have din dreng tæt på dig og samtidig har du ret i at han nogle gange har brug for og også sover bedre, når og hvis han ligger for sig selv ... En god løsning for jer ville derfor være at du havde en tremmeseng, som du kunne åbne i den ene side. Evt. helt undvære tremmerne på den ene side og så koble hans seng med din. På den måde vil han kunne ligge i sin egen seng og du vil samtidig kunne lægge en hånd over på ham, mærke ham og berolige ham, når der var brug for det :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.