Brev:
Vågen om natten - 12 mdr.

Hej Helen.
Jeg har lige været ude og købe din nye bog og glæder mig meget til at læse den.
Alligevel bliver jeg nødt til at spørge dig til råds - lidt mere personligt.
Vores datter er nu lidt over 1 år. Hun får godnatgrød og får stadig flaske inden hun skal sove.
Hun falder rigtig flot i søvn uden det store bøvl. Dog skal vi sidde ved hende og holde en hånd på hende til hun sover.
Hun vågner så et par gange i løbet af natten, hvilket jeg egentlig synes er okay. Jeg forlanger eller forventer ikke hun sover hele natten uden opvågning.
Vores problem ligger nu i, at hun efter et par korte opvågninger er begyndt at "vågne" mere - og det er som om hun bare ikke kan finde den nødvendige ro til at kunne falde i søvn igen. Hun vågner som regel kl 22 og kl 24 uden de store problemer, men midt på natten er hun så vågen i 1-2 timer, hvor hun ikke kan falde i søvn igen.
Man kan høre på hendes lyde, at hun virkelig forsøger at falde i søvn igen, siger mmuu mmuu mmuu ...
... som hun altid gøre lige inden hun falder i søvn, men så vågner hun igen og sådan står det på i et par timer.
Der er bare ingenting der hjælper, hverken sut, holde hånden på hende, sige shhhh. Når hun endelig falder i søvn sover hun ca. 4 timer videre.
Har spekuleret på om det er fordi hun sover for meget, men det synes jeg umiddelbart ikke. Hun sover ½-1 time om formiddagen og ca 2 til middag. Kommer i seng kl 19 og skal op kl 6.30. Selvom der her er 11½ time - ja så sover hun jo ikke alle de timer.
Er desperat for at finde en måde, så hun kan falde i søvn og sove videre enten selv eller bare med en smule hjælp fra os.
Håber du kan give nogle råd til, hvad vi kan gøre midt på natten. Det skal siges at hun ind imellem kommer i vores seng der midt på natten, men det gør egentlig ikke den store forskel. Det tager stadig lang tid for hende at falde i søvn.
Det blev en længere smøre, men håber du kan komme med nogle guldkorn som kan hjælpe os videre.
Hilsen
Jette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire