Svar: Medicin til påvirkning af mælkedannelse
Kære Marie
Man kan tage Primperan, det der også hedder Metoclopramid, for at stimulere mælkeproduktionen. Det er et præparat der normalt anvendes mod kvalme, men det kan altså have effekt på mælkeproduktion.
Det anbefales at man har forsøgt at øge mælkeproduktionen 'naturligt' først. Det vil sige:
- Udmalkning/amning hver 2-3 time - også amning om natten.
- Dobbeltudmalkning, hvor begge bryster stimuleres samtidig. Det kan gøres ved at barnet ligger ved det ene bryst imens mor bruger en brystpumpe på modsatte bryst, eller ved at leje en brystpumpe med dobbeltaggregat, så begge bryster kan stimuleres på en gang.
- Brug af varme på brystet og let massage af brystet
- Sørge for at indtage væske nok og også sørge for at få nok hvile. Stress og uro ...
... virker naturligt nedsættende på mælkeproduktionen.
Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at øge mælkemængden, så kan man forsøge med medicinsk behandling og her altså Primperan.
Der tages tablet Primperan 10mg x 3 dagligt i 7 dage. Hos ca. 50% vil man opleve en øgning af mælkeproduktionen og dette vil forblive højt, selvom Primperan ikke længere tages. Modsat, hvis man ikke oplever effekt efter de 7 dage, så er der ikke effekt af Primperan - heller ikke selvom behandlingen forlænges. Derfor gives Primperan kun i 7 dage og ikke mere.
Primperan bør ikke anvendes, hvis man har haft en depression eller har tendens til dette. Det bør heller ikke anvendes til kvinder der er brystopereret.
Håber dette vil hjælpe dig lidt videre, rigtig meget held og lykke med det :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

