Svar: Temperament - 14 mdr.
Kære Joan
Det lyder godt nok som om at I har fået en lille selvstændig pige der, der tydeligt viser hvad hun vil og ikke vil - skønt, men naturligt også hårdt :)
Jeres datter forstår rigtig meget rent sprogligt og via jeres mimik, også selv om hun endnu ikke selv har meget sprog. At forstå noget er dog ikke ensbetydende med at man 'retter sig' efter, hvad der bliver sagt. Hendes udforskningstrang er stor og selv om hun skal lære at der er visse ting hun ikke må røre, så er lysten til at prøve stadig stor.
Når I oplever hendes frustrationer og temperament, som du skriver, så prøv at sætte de ord på, som hun selv mangler. "Blev du bare så ked af det" eller "nu er du bare så vred". Prøv at tage det stille og roligt og sig til jer selv at frustrationer i denne alder ikke kan undgås og at hun også skal lære at tackle denne følelse. Hun skal lære at man ikke bare kan smide sig på gulvet, skrige højt osv. hver gang verden går en imod.
Hun kan det ikke endnu og det handler om at hendes hjerne er meget umoden, hun mangler de forbindelser som skal få hende til at bevare roen og når tingene er svære så reagerer hun fysisk med gråd, vrider sig, sparker osv.
Du har ret i at man jo nogle gange må holde fast og være konsekvent, f.eks. når hun skal skiftes og have tøj på ... men nogle gange kan man godt overveje, hvorfor man egentlig siger nej, eller om løsningen kunne være noget andet. Nogle gange kan det godt lade sig gøre at finde et kompromis :)
F.eks. når hun ikke vil ligge på puslebordet, så kan løsningen være at skifte hende stående og i en periode bruge buksebleer, der kan trækkes op og ned.
Hvis hun bliver vred fordi hun har fået øje på pakken med kiks og I ikke vil have hun spiser det, så kan alternativet være noget andet lækkert - "se her skat, vi skal ikke have kiks nu, men du kan få et jordbær i stedet".
Pas også på ...
... med ikke at give hende for mange valgmuligheder, for hun vælger impulsivt og lysten skifter i løbet af få minutter. Så selvom hun har fået valget mellem pære og banan og vælger pære, så kan I være næsten sikker på at hun to minutter efter hellere vil have banan. Det er derfor en god idé at I vælger og holder fast i det der nu engang er valgt, så hun ikke selv skal tage stilling til for meget.
Jeres datters udforskningstrang er stor og det er rigtig vigtigt at lade hende undersøge så meget som muligt. Det er især spændende for hende at undersøge de ting som hun ser I bruger tid på - det er fjernbetjeningen, mobiltelefonen, dvd-afspilleren, bøgerne på hylden - og ja, også storesøsters legetøj, som storesøster måske nogle gange gerne vil have for sig selv.
Hun udforsker naturligvis også hvordan I reagerer, når hun afprøver ting og derfor er det rigtig fint at I siger nej og ryster på hovedet, når hun gør noget forkert. Hun lærer på den måde stille og roligt at det her skal hun ikke gøre. Hun er dog stadig så lille at det tager tid inden hun forstår hvad et nej betyder og I kommer til at sige det rigtig mange gange endnu, inden hun husker det.
Det hjælper hende til at huske det, hvis I lader en handling følge med. Det vil sige f.eks. fjerner hende fra bordet, hun er færdig med at spise, når hun begynder at smide med maden eller f.eks. fjerner tallerkenen og fortæller hende at nu er måltidet slut. Det forhindrer hende ikke i at gøre det igen og igen ... og igen, men stille og roligt vil hun begynde at høre det lille nej, som lyder inden i hende. Hun vil der begynde at kigge på jer og I kan se på hende at hun ved at nej'et kommer og alligevel kan hun ikke lade være - hendes udforskningstrang er for stor. Men på sigt lærer hun det og accepterer det nej I giver hende :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.

