Svar: Vugges og gåés i søvn
Kære forældre
Først er det vigtigt for mig at sige, at det er helt okay at i de første måneder har holdt jeres dreng i favnen, vugget/hoppet ham i søvn og givet ham den tryghed og nærhed han har haft behov for - det kommer aldrig skidt igen!
Men det I nu skal igang med er nye vaner og det er helt fint at forsøge at ændre lidt på tingene med den alder han har :) At han har et stort behov for tryghed og nærhed, når han skal sove er naturligt og det ændrer sig i takt med at han bliver ældre - men I må som sagt gerne hjælpe ham lidt på vej - i længden er det jo uholdbart hvis han kun kan sove i jeres arme eller ved at blive "hoppet" i søvn.
Det er super at I svøber ham, gør det gerne inden han får mælk, det vil sige, start med at skifte ham, svøb ham, giv ham mælk og put ham. Det at være svøbt vil give ham fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme og det vil gøre at skiftet fra favn og ned i seng eller barnevogn ikke føles så stort. Han skal ikke "drikke sig i søvn", men mælken skal indgå som en naturlig del af det at skulle sove, vi sover alle bedst på fyldt mave og den lune mælk er med til at give ham en fysisk ro i hele kroppen og det forbereder ham derfor på at sove på en bedre måde end hvis han ikke får mælk.
Barnevognen kan fint bruges som en overgang ligesom nu, sengen kan også gøres lidt ekstra tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".
Når I lægger ham fra jer, skal det være inden han falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for ham hvis han når at falde i ...
... søvn og så flyttes og der oplever et skift, så bliver han urolig og ked af det. Det er utrygt at vågne op et andet sted end han er faldet i søvn. Det er derfor vigtigt at han lige når at følge lidt med i at han rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre :)
Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og mælken udskiftes evt. med en sut og en klud ved ansigtet.
Flyt ham stille og roligt fra favnen, ned hvor han skal sove. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på hans krop, så han mærker tyngden og varmen fra dine hænder. Vug ham stille imens han ligger ned med stille, rolige, rytmiske bevægelser - Prøv om du kan vugge ham til ro med dine hænder imens han ligger ned - i stedet for at vugge vognen hver gang.
Hvis han puttes i barnevognen og har brug for at blive vugget i den, så gør det, men stop op, afvent, lyt - hvis han ikke siger noget så hold vognen stille, klynker han så vug lidt igen, ny pause, lyt. Hele tiden vugge lidt, holde pause, lytte og kun vugge igen, hvis det er nødvendigt. På den måde lærer han at sove uden at være i bevægelse.
På hans seng kan I montere brio bedrockers. Så vil I på samme måde kunne bevæge sengen lidt, holde pause, vente og se hvad der sker, vugge lidt igen, hvis det er nødvendigt og ny pause.
Håber dette hjælper jer videre og rigtig meget held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

