Svar: Hvorfor gør det stadigt så ondt indeni?
Kære du
Tak for dit brev, tak fordi du skriver så ærligt og åbent om, hvor stor en sorg det er for dig ikke at kunne amme - og hvor vred og bitter du føler dig.
Jeg har valgt at lægge dit brev på siden, fordi jeg ved at der er andre, som kan sidde med de samme følelser som dig ... nogle gange hjælper det bare at vide, at man ikke er den eneste som har det sådan :)
Måske er det netop det, som gør det hele ekstra svært for dig, at du føler dig alene med din sorg. Du har en oplevelse af at alle andre har gode ammeforløb, at alle andre får og har fået den hjælp de har haft behov for - men du har ikke, og det gør dig naturligvis både vred og ked af det.
Men du er ikke den eneste, for rigtig mange kvinder er det en stor sorg ikke at kunne amme og måske vil det hjælpe dig at tale med andre kvinder som har stået i samme situation, som har haft de samme følelser, frustrationer osv. Du kan prøve at tale med din sundhedsplejerske om hvorvidt der er andre mødre i kommunen ...
... som hun har kendskab til og at I måske kunne mødes og tale sammen. Du kan også prøve at søge på nettet for at finde andre, som har haft det og har det som dig.
Derudover kan du naturligvis overveje om du har brug for at tale med en psykolog simpelthen for at komme over den sorg du føler, få bearbejdet det, få talt om alt det du tænker og også få nogle redskaber til at komme videre. En mulighed kunne f.eks. være at du skrev ned, hvordan du havde det - nogle gange hjælper det at skrive sine tanker og føleler ned på papir, bare den proces der ligger i at det går fra hovedet og ud i hånden kan hjælpe nogen.
Måske er løsningen at skrive et brev til afdelingen, få dem fortalt hvor meget du har følt dig overladt til dig selv - igen få det ud af dit system, men måske samtidig også sikre at det ikke sker for andre.
En psykolog er uddannet til at drøfte sådanne ting med dig og til at give dig redskaber til at komme videre :)
Stort knus herfra - rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

