Annonce

Annonce

Svar: Problem baby


26. april 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Trine

Det er for det første vigtigt at du finder ud af om din lille dreng har ondt andre steder end i maven. Det kunne jo godt være at han var ked af det, fordi han f.eks. havde ondt i nakken, skulderen eller ørerne ... det der kan virke som mavesmerter kan faktisk godt være smerter andre steder fra.

Det er derfor vigtigt at du får jeres læge til at vurdere jeres dreng. Hvis han f.eks. er blevet født meget hurtigt eller har ligget lidt skævt og kommet lidt skævt ud af maven, - ja så ser man at nogle børn får problemer med deres nakke og så kan det gøre ondt, at blive lagt ned i en bestemt stilling. Det kan være derfor han græder, hver gang du lægger ham ned.

Hvis man er helt sikker på at det er maven, som er problemet. så er spørgsmålet om ikke det snart vil være på retur. Hans mave og tarmsystem modnes hele tiden og de maveproblemer som kolik stopper f.eks. ofte mellem 12-16 uge .. der er altså en chance for at du snart vil opleve en bedring.

Du kan overveje om du skal give ham en anden type modermælkserstatning, fordi de alle er lidt forskelligt sammensat og derfor virker forskelligt på hans mave. De syrnede modermælkserstatning er lavet for netop at hjælpe børn med træg mave og også NAN H.A kan være en mulighed. De spaltede ...


Annonce

... proteiner kan gøre at den mme bedre nedbrydes.

Nogle gange hjælper det at udskifte et par af flaskerne over døgnet, andre gange er det bedre at skifte dem alle - du må forsøge dig lidt frem. Hvis din dreng får almindelig modermælkserstatning nu, så kan det altså nogle gange hjælpe at give ham 2-3 flasker syrnet eller NAN H.A og resten den almindelige erstatning.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Din dreng gør ikke noget bevidst for at irritere dig, når han ikke vil ligge ned, når han vågner og græder, når han søger dig og din hjælp og gerne vil have din opmærksomhed - så er det et reelt behov og det er vigtigt at du reagerer hensigtsmæssigt på hans signaler og ikke bliver vred på ham :)

Du skriver at du ikke føler at du slår til længere og at du kunne sælge ham ... jeg kan ikke ud af dit brev se hvor dybe disse følelser er, men det er vigtigt at du er opmærksom på hvordan du har det. du skriver at du er på randen til at tude hele tiden - kære Trine, måske har du en efterfødselsreaktion, det vil være rigtig godt hvis du kunne tale med din sundhedsplejerske og din læge :) Jeg kender dig jo ikke og kan ikke se, hvad det er der sker hos jer, så du er nødt til også at tale med nogen i din omgangskreds om, hvordan du har det.

Håber ovenstående hjælper videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce