Svar: Søvn eller mangel herpå
Kære Sine
Du skriver at din dreng snart bliver 6 måneder og at han har været igang med skemaden i en månedstid. Du fortæller også at I ikke rigtig har nogen rytme for dagen og ikke rigtig noget fast ritual omkring putning, måske også omkring mad og aktiviteter, så jeg vil derfor sende dig en plan for dagen, som giver et billede af, hvad din dreng skal til at have af mad og hvor meget mælk han skal have om dagen - for at kunne undvære om natten ...
En plan til et 6 måneders barn ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på og ofte også en flaske om eftermiddagen.
Powernapper evt. 20-30 minutter, den springes dog ofte over i 6 måneders alderen
Aften 18: Grøntsagsmos og igen med lidt kød eller fisk, tilbydes lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten kl. 19.30-20. Tidspunktet afhænger af hvorvidt han har powernappet eftermiddag eller ej.
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se indgår ...
... der i denne plan rigtig mange små måltider hele dagen igennem og derudover stadig flaske. Skemaden skal endnu ikke erstatte hans mælkebehov, så det er vigtigt at han får både mælk og mad nok om dagen, for at kunne undvære det om natten.
Rutinen er sådan, at han starter med skemad, når han vågner af en lur og får flaske inden han skal sove igen. På den måde bliver han mæt og får det han har behov for og vil naturligt også sove lidt længere og bedre søvnstræk.
Hans mælkebehov er stort og han skal måske have 800-900ml mme dagligt af flaske ved siden af de 3 måltider skemad + lidt frugt som mellemmåltider...
Min umiddelbare tanke er altså at det vil hjælpe dig at forsøge at finde en fast plan for dagen, med faste tidspunkter for mad, søvn, aktiviteter og også indtag af flaske/mælk.
Når du ved at han indtager nok om dagen, så vil det være rigtig fint at skrue indtaget om natten med, så han f.eks. kl. 02 trappes ud af flasken, får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære. Det vil sige at han begynder at kunne sove fra kl. ca. 23.30 til 05.30 - dejligt for jer alle sammen :)
Jeg håber min plan viser dig hvordan du kommer lidt videre og hvad forventninger du kan have til ham, når han lige om lidt fylder 6 måneder. Du skriver ikke hvornår han bliver 6 måneder, men du kan sagtens begynde at arbejde på en plan der ligner ovenstående, selvom han ikke helt er blevet 6 måneder. Du kan altså arbejde hen mod planen, så du kan følge den, når han er 6 måneder gammel :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

