Annonce

Annonce

Svar: Faar min soen nok maelk?


27. april 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Tine

Det er altid rigtig svært at vide, hvor meget mælk barnet egentlig får ved brystet og derfor er det et skøn, hvor du er nødt til at se på flere faktorer, når du skal vurdere om han får mælk nok :)

De fleste børn vil i 5-6 måneders alderen have behov for 6 amninger dagligt. Jeg har dog mødt børn som stortrivedes med 4 amninger i døgnet, men her var det tydeligt at mor havde masser af mælk og at mælken flød let og hurtigt til barnet. Hvis du oplever at du har godt med mælk og du fornemmer at han spiser godt og effektivt, når du ammer ham, så kan det jo godt være at han får 200ml hos dig hver gang og så får han altså ca 600ml fra dig, på de 3 gange han ammes + de 250ml han får via sin grød og mos.

Hans behov for mælk vil normalt ligge på 800-1000ml i døgnet med den alder han har og det vil være den mængde de fleste børn indtager af en flaske, hvis de får mme. Men den angivne mængde handler ikke kun om at han skal have mælk, men også om at hans væskebehov skal dækkes og man kan altid diskutere hvor meget mælk du kan kræve at han drikker.

Et bud ville være at hvis han får mindst 500ml mælk dagligt (modermælk eller modermælkserstatning) så er han dækket rimeligt ind i forhold til den næring han skal have via mælken. Men derudover skal hans væskebehov så dækkes af vand, han skal drikke af en kop. Du skriver ikke hvor meget han drikker af kop, hvor god han er til det, men det vil sandsynligt være nødvendigt at du tilbyder ham vand eller evt. ...


Annonce

... mme af koppen i løbet af dagen, for at han er dækket godt nok ind.

Derudover må du se på hvordan han virker og trives. Du må et eller andet sted tro på at han har en naturlig evne til at regulere sit væskebehov selv, så hvis du tilbyder, så vil han tage imod, hvis han har behov.

Du skal naturligvis lægge mærke til hans tissebleer, at han tisser er jo tegn på at han får noget ind. Hvis ikke han drikker nok, tisser han heller ikke nok og hans urin vil være koncentreret, gul og måske ildelugtende. Hans urin skal helst være helt klar.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hans mave skal også fungerer og afføringen må ikke være hård og svær for ham at komme af med. Hård mave kan være tegn på at barnet får for lidt væske ...

Men som sagt, hvis han i øvrigt trives, virker glad og tilfreds og i det hele taget til at have det godt, så må du gå ud fra at han får hvad han har behov for :)

Hvis du synes han kunne mangle lidt væske, så må du prøve om du kan få ham til at amme midt på dagen, f.eks. i forbindelse med middagssøvnen. Enten amme ham i søvn eller amme ham lige når han vågner op - det kan være en måde at få ham til at tage et ekstra mælkemåltid på. Nogle gange kan du måske lægge dig med ham og amme ham en ekstra gang midt på dagen, netop det at du går i soveværelset med ham og lægger dig for nedrullede gardiner i et køligt rum, ammer som du gør om natten, kan gøre at han alligevel godt vil tage et ekstra måltid der :)

Håber ovenstående hjælper dig videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce