Annonce

Annonce

Brev:

Dejligt, men ikke altid nemt


28. april 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Dejligt, men ikke altid nemt

Hej Helen..

Ja så er jeg her igen, med noget jeg trænger til at få belyst.

Jeg synes det er dejligt at være mor, men ikke nemt, jeg synes jeg har mange tanker og bekymringer omkring den lille drengs trivsel.

Lukas er nu ca 7 uger gammel og vejer 6 kg ca..

Jeg synes at han siden han blev født har været plaget af mange ting. Han fik for meget mad og ondt i maven, svampeinfektion i munden, og nu er han også blevet ramt af virus forkølelse.
Det går bedre med maden og også med svampen, det er dog ikke helt væk,men han er i behandling med mycolistatin. Lægen siger det er normalt at små børn bliver forkølet, også flaskebørn, det troede jeg bare ikke?

Så jeg har også haft dårlig samvittighed over jeg stoppede med at amme, det at han er syg nu betyder det han har et dårligt immunforsvar?

Han græder meget synes jeg, dog ikke utrøsteligt altid, men han har svært ved at falde til ro også ved mig, nogle gange virker det som om han slet ikke gider sidde ved mig, og at det faktisk hjælper at ligge ham fra mig på sofaen, det undrer mig meget at jeg ikke kan trøste mit eget barn?

Som sagt har jeg været ved lægen med ham flere gange og hun siger han er sund og rask, så det er han vel, men ...


Annonce

... alligevel bruger jeg meget tid på at bekymre mig om han nu har det godt, og føler mig ikke helt tilstrækkelig som mor.
Han sover ca 3 lure om dagen, men ofte synes jeg han er træt igen efter 1-1/2 time, er det ikke hurtigt?

Og så lige en ting til, jeg synes det er svært hvor meget tøj han skal have på ude og inde, inde har han som regel en langærmet bodystocking og bukser, nogle gange en trøje mere eller en heldragt, han kan godt have kolde hænder, men føles varm i nakken. Min svigermor mener det er alt for lidt, hvad siger du? Udenfor har han det samme men en trøje ud over for det meste, han har ikke hue og handsker på.. skal han ha det?

Han kan nogle gange være lidt svær at få til at falde til ro om aftenen, hvis han bliver overtræt, men en tur med barnevognen hjælper altid, lige nu er klokken 20 ca, og han ligger i barnevognen på altanen og sover, er det okay han ligger der om aftenen? Jeg vil tage ham ind her om lidt og håbe han sover videre..

Glæder mig til dit svar, kan se du har travlt, så håber det hele går lidt nemmere når du svarer, men det er godt at komme lidt af med det hele.Og jeg ved godt det blev rigtig mange spørgsmål i´et brev, håber det er okay..

Med venlig hilsen
Eva

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce