Annonce

Annonce

Svar: Justering af rytme


29. april 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Når børnene vågner og har afføring om morgenen, skiftes og er klar til at starte dagen, så synes jeg du skal starte med at give dem morgengrød. Sammen med grøden kan de få lidt frugt og inden de så puttes til formiddagslur, får de så deres flaske.

Det vil naturligt være sådan at de har brug for at sove tidligere hele dagen igennem, jo tidligere de står op, og derfor vil det naturligt være svært at springe den sidste powernap over, fordi eftermiddagen ellers bliver for lang og de bliver overtrætte. Hos jer vil det måske derfor passe bedst at de lige nu stadig sover 3 lure dagligt - måske skal de så en lille smule senere i seng, for at være parate til at sove til natten ...

Nu hvor de er blevet 7 måneder, vil 4 flasker dagligt ofte være tilstrækkeligt til at sikre deres mælkebehov. En plan for dagen kan derfor nu se således ud:

Tidlig morgen 06: Vågner, har afføring, skiftes og dagen starter

Morgen 7: Havregrød, vand af kop. Suppleres med lidt frisk frugt i hånden at sutte på, evt. lidt frugtmos.

Flaske og puttes til morgen/formiddagslur. Lad dem sove som de vil - hvis de sover 1 time er det fint, ...


Annonce

... sover de 1½-2 timer her er det i princippet også okay - det kan gøre at middagsluren så bedre kan rykkes og ligge lidt senere.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur de har taget

Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Powernapper evt. mellem 17-18


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18.30-19: Mere og mere familiemad, ris med lidt sovs, grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være indmaden af en frikadelle, laks fra ovnen eller lignende. Tilbydes kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at sidde med selv, vand af kop.

Flaske og puttes til natten måske først kl. 20.30-21. Igen afhænger tidspunktet af hvor sen en powernap de har taget sidst på dagen/først på aftenen

Sen aften 24: Flaske

Som du kan se ligger de fire flasker i stedet nu formiddag, inden middagslur, aften og sen aften ...

Håber at denne justering af dagsplanen hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce