Brev:
Uenig om opdragelse af 2 årig

Hej
Vores søn på 2 år driver os ud, hvor vi ikke kan bunde.
Han har altid haft et hidsigt temperament og været meget selvstændig, men det er så, hvad det er.....det gør jo, at han gerne selv vil tingene, og at han lærer en masse ting.
Han har nogle meget lange perioder, hvor han bliver meget let hidsig - vi kan mærke det, allerede når han står ud af sin seng om morgenen. Han vil ligesom hele tiden hænge på sin far i morgentimerne, inden far tager på arbejde og i aftentimerne, når far kommer hjem.
Det kan jeg godt forstå, når han nu ikke ser far så meget som mor (jeg har ikke noget arbejde p.t.). Men sætter far ham ned, fordi han jo lige skal have tøj på eller selv have noget at spise, ja så skriger han afsindig højt og græder og græder.
Farmand gider det jo ikke, og reagere måske på den måde, at han siger "jamen Kristian, jeg gider ikke, at du skal hænge hos mig - vil du have noget at spise, må du sidde på din egen stol". Eller "jeg kan ikke bære rundt på dig hele tiden" eller "du skal ikke græde, hvis du skal sidde hos mig".
Det gør jo, at vi ikke helt kan få det til at fungere som en normal morgen. Han sover ellers ca. 11 timer om natten.
Jeg kan godt forstå det, men ville bare så gerne have, at vi var lidt mere positive i vores adfærd og ord til ham - min mand er meget negativ, vil have at børnene (den store er 4 år) skal sidde pænt ved bordet, ikke svine, ikke pjatte.......sådan lidt gammeldags, synes jeg. Ikke at vi skal sidde og skrige af grin og overstadighed, men det er ...
... drønkedeligt bare at sidde der med hovedet begravet i tallerknen.
Jeg har lagt mærke til, at når far skal noget lige efter arbejde eller er på rejse med arbejdet i et par dage, så går det meget bedre herhjemme. Jeg liver sådan lidt op, finder på noget hyggeligt - jeg kan sagtens overskue at give kærlighed og opmærksomhed til 2 børn samtidig med, at jeg når de "sure" pligter.
Men det går helt galt, når vi er sammen som familie.
Da han var mindre, skreg han meget. Vi fandt ud af, da han var ca 1½, at han var fyldt med væske på ørerne, og han fik dræn. Det var vi så ikke så heldige med, efter der var gået en måned. Men i den måned lige efter drænet, fik vi en helt anden dreng. Nu har han væske igen, drænene er faldet ud, og de mener, at han skal have dræn igen.
Så vi er lidt i tvivl, om han simpelthen ikke trives her, eller om han har ondt og i det hele taget har det dårligt over ørerne.
Jeg er jo den herhjemme, der går meget op i at læse og udvikle min viden indenfor børns trivsel og børneopdragelse, og det smitter jo lidt af på min mand - han bliver vist temmelig irriteret på mig, når jeg kommer med mine "gode idéer", som jeg har læst mig til. Han siger ikke noget, men jeg kan se på hans ansigt, at han er træt af at høre på det.
Så i bund og grund er det måske, fordi mor og far er uenige om nogle ting herhjemme, og ikke rigtigt får snakket sammen, at lillebror heller ikke trives?
Har du nogle gode forslag, for jeg er temmelig ked af, at min søn skal være så ulykkelig?
Kærlig hilsen en fortvivlet mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.