Annonce

Annonce

Brev:

Afviser far - 22 mdr.


29. april 2010

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Afviser far - 22 mdr.

Hej Helen,

Jeg har en skøn datter på knap 2 år, som i det sidste halve år har været/er stadig morsyg. Det har været helt ekstremt (far kunne ikke engang kigge på hende, så græd hun), men heldigvis er det blevet bedre, men det er KLART mig, hun foretrækker i alle situationer.

Det eneste tidspunkt hvor far duer, er når jeg slet ikke er der, og det er jo ikke en holdbar løsning.

Der er nogle få undtagelser, men far må ikke kysse hende, tage hende op, "nive" hende i kinden, hun vil ikke læse bog med ham osv. osv. Når han prøver græder hun og kommer hen til mig og vil op og siger "far er fræk", eller når han "niver" hende i kinden siger hun arrigt "miiiinnn den, min kind".

Jeg har set, du har opfordret andre med samme problem som mit til at far skal gøre de lidt vildere ting, såsom kildeture osv, men hun begynder at græde, når han kilder hende, og det er jo ikke meningen.

Jeg tager hende altid op, når hun kommer til mig, jeg kan slet ikke afvise hende, når hun har brug for trøst, selvom min ...


Annonce

... kæreste siger, at jeg forstærker problemet, når jeg gør sådan.

Jeg ved ikke, om en del af problemet ligger i, at han taler fransk til hende (han er fransk, og hun skulle jo gerne blive 2-sproget), så derfor er det måske lige det mere kompliceret for hende at tale med ham.

En anden del af problematikken kunne ligge i, at han har det med at tage hendes ting for sjov, men hun forstår jo ikke endnu, at det bare er for sjov. Jeg kan se, at hun har et stort behov for at forsvare sine ting, når han kommer ind i et rum - "miiin bog", "miiin mad" eller hvad det er.

Til sidst synes jeg ikke, at han er så god til at respektere hendes grænser, altså, når hun siger nej, skal der liige kildes en ekstra gang, eller lige røres en gang til osv.

Jeg ved slet ikke, om det kan være derfor, eller om det er noget helt femte, men jeg synes, at 6 måneder er lang tid, og jeg håber, at det snart ændre sig, da jeg er gravid (nok godt har jeg først termin til november, men...).

Hvad kan vi gøre??

Jeg håber, du kan hjælpe os!!

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce