Annonce

Annonce

Svar: Bruger ikke ble, men har ofte uheld


29. april 2010

Kategori:
Alder:
4 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Camilla

Som udgangspunkt ser jeg ikke problemer i at børn har en ble på, jeg mener det er langt bedre at give dem den succesoplevelse det er at have en tør ble, end det nederlag der følger med gentagende våde bukser ... men, når det er sagt, så har jeres dreng været uden ble i et år og derfor vil det måske virke som for stort et tilbageskridt at give ham ble på igen.

Derimod synes jeg I skal have helt faste toilettider og det vil her være nødvendigt at I også fortæller ham at han skal sætte sig ned, når han skal tisse. Netop fordi han, når han sidder ned, naturligt bedre vil kunne fornemme om han skal af med afføring og vil kunne presse lidt, forsøge at prutte lidt, hvorved det så kommer noget ud.

Jeg synes godt I må stille lidt krav til hans toiletvaner og I skal ikke spørge "skal du tisse?" eller lade ham selv styre det, for det kan han tilsyneladende ikke. I skal derimod tage ham i hånden og sige "kom vi skal lige ud på toilettet inden vi kører!" og så sætter ham sig og prøver både at tisse og lave afføring. Det er i øvrigt en regel der gælder jer alle, man går på toilettet inden man kører nogen steder. Ligesom man også som det første om morgenen og det sidste om aftenen går på toilettet. Det står ikke til diskussion og det er ikke et valgfrit emne, det er en regel der skal følges.

Jeres dreng skal derfor have forklaret disse regler og I skal hjælpe ham med at de bliver opfyldt - ikke ved at spørge, men ved at sige "kom!"

Hvis I ...


Annonce

... er helt sikre på at han godt kan fornemme når han skal og har fysiologisk styr på sin vandladning og afføring og at han ikke har problemer med maveinfektion eller blærebetændelse, der kan gøre det svært for ham at holde sig - så synes jeg faktisk også godt at I må fortælle ham, at det ikke er okay at gå rundt med afføring i bukserne. Det lugter, han bliver syg af det og han skal gå på toilettet.

Uheld kan ske, ja det er rigtigt og man skal ikke have skæld ud, men hvis man bevidst laver i bukserne og ikke siger noget om det, så skal man naturligvis have at vide at det er ikke okay. Fuldstændig ligesom der ved bordet også skal sættes grænser, at man f.eks. ikke må smide med maden. Der er visse regler som skal følges og I må gerne stille lidt krav, stille og roligt, uden at skælde ud, men forklare at det her er faktisk ikke okay.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Børnehaven skal i samarbejde med jer holde reglerne, så de sikrer sig at han f.eks. går på toilettet inden han løber ud for at lege. I skal også prøve at finde ud af om der er et toilet i børnehaven som han hellere vil bruge end et andet. I nogle børnehaver sidder børn og tisser eller har afføring for åben dør - der er ingen dør og er man en smule blufærdig, så er det måske ikke særlig sjovt og så gør man i bukserne. I skal derfor naturligvis sikre sig at forholdende til at gå på toilettet også er der og tale med jeres dreng om, hvordan han har det med det selv.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce