Svar: Skære ned på amning
Kære M
Nogle børn vil naturligt selv begynde at trappe amningerne ned i takt med at de spiser mere og mere skemad, men mange gange må man som mor også prøve at springe en amning over. Mange børn vil nemlig, som du også oplever, naturligt tage fra, når de tilbydes brystet - men samtidig vil de ofte også acceptere ikke at blive ammet, hvis man lader være med at tilbyde. Så det er altså en balance man må finde.
Det er korrekt at det normalt vil være passende at amme 4 gange dagligt i 7 måneders alderen. Det sikrer barnet mælk nok og samtidig også plads til mere rigtig mad.
En plan for dagen ser nu således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med rugbrødsbjælker, agurk og lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop. Amningen om eftermiddagen springes altså ofte over og det samme ...
... gør powernappen.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i familiemaden, det kan være ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle moset ned i grøntsagerne, lidt laks fra ovnen, kogte blomkål eller broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes
som du kan se ligger de fire amninger altså tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. På den måde er de fint fordelt hele dagen igennem og din datter lærer nu stille og roligt at sove uden at blive ammet om formiddagen. Samtidig erstattes amningen om eftermiddagen af et grødmåltid - jeg skal dog her lige sige, at nogle vælger at bibeholde amning eftermiddag og hvis det fungerer bedst sådan i en periode, så er det naturligvis helt fint :)
Så om formiddagen skal du altså prøve at lægge hende til at sove uden og om eftermiddagen skal du prøve at få erstattet amningen af grød, så hun på den måde får grød to gange dagligt og grøntsagsmos to gange dagligt. Det sikrer hende en god variation af fødevarer, som hun har brug for nu :)
Håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

