Brev:
At spise pænt
Hej Helen.
Det drejer sin denne gang om min datter, Lærke som blev 3 år i marts. Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad en 3-årig kan forventes at kunne ved spisebordet.
Lærke er ikke kræsen, som sådan. Hun spiser kartofler, pasta, ris, rå grøntsager (dvs majs, agurk, tomat, gulerod) og så elsker hun rugbrød med stort set al slags pålæg på. Hun kan godt spise fisk og fars. Så jeg synes egentlig hun sagtens kan få fint varieret kost. Men hun vil bare ikke smage på nye ting.
Jeg har engang forsøgt at sige at man skal lige smage inden man ved om man kan lide det, hvilket resulterede i at hun kastede op midt på sin tallerken. Jeg sagde bare til hende, at jeg gerne ville have hun lige smagte det (pastinak) og så kiggede jeg med vilje ikke på hende, da hun gjorde det, for lissom at fjerne fokus fra det, og så jeg prøvede at signalere at det ikke var en stor spændende ting, men bare ganske almindelig og fint at hun lige forsøgte at smage.
Er det ikke rimeligt at de smager maden når de er 3 år?
Jeg vil lige sige at min mand og jeg er ikke kræsne, og vi spiser begge stort alt, hvad der bliver serveret herhjemme. Til måltiderne er der altid kartofler/pasta/ris (kun 1 af tingene), kød, sovs og en grøntsag. Jeg vælger jo altid de grøntsager som hun godt kan lide, så jeg er sikker på hun spiser noget. Grøntsagerne er i små ta-selv-skåle, ...
... eller stave så det er lidt sjovt.
Kød bliver der også kun lavet børnevenligt kød (dvs fars, fisk og kylling- ingen seje bøffer eller tørre koteletter).
Hvor meget kan man forvente at de kan sidde og spise uden at blive helt smattet ind i mad?
Lærke spiser med sin gaffel, men hun er altid bare smurt ind i mad, og hendes sidemand er også altid smurt ind i sovs og kartofler. Er det normalt at man som 3-årig ikke kan spise pænt. Hun glemmer at lægge gaflen når hun ikke spiser, hvilket resulterer i at den bliver svunget rundt når hun snakker og fortæller med arme og ben. Hvis der er noget mad gaflen ikke lige kan fange, så er hun ikke sen til at stikke klør 5 ned i sovsen.
Hun har en våd vaskeklud liggende ved siden af sig, så det er ikke fordi hun mangler noget at tørre i.
Jeg er lidt modstander af at sidde og rette på hende konstant mens hun spiser. Jeg vil egentlig helst bare lade hende spise i fred, og ikke koncenterer mig om, hvordan det bliver gjort. Men det er søreme svært, når det er sådan et madsvineri hver gang.
Hvad synes du er rimeligt når man er 3 år, og hvordan kan vi få hende til at spise pænt uden at sidde og holde øje med hende og rette på hende hele tiden mens hun spiser? Jeg synes det skal være rart og hyggeligt ved spisebordet, og det er det ikke hvis vi skal være over hende hele tiden.
Med venlig hilsen
Benedikte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre