Svar: Vågner efter 30 minutter
Kære Helle
Tillykke med lillebror :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din dreng lige nu og han begynder at blive mere og mere bevidst om, hvad der sker omkring ham, han er igang med at opleve mere af verden og på en anden og mere intens måde end før.
Det betyder at han begynder at sove kortere lure om dagen, nogle gange opleves det som om at barnet begynder at powernappe og det kan være ganske fornuftigt at se lidt på dagens rytme og rutiner, regelmæssighed på dagen og indføre lidt små faste rammer.
Fordi han er så opmærksom som han er, så lader han sig ofte også forstyrre, når han f.eks. spiser. Han spiser lidt, slipper, kigger på dig, smiler til dig, tager fat igen, sutter, slipper, smiler, pludrer osv. og kommer der en ind i stuen, så drejer han hovedet og kigger efter den person og glemme måske næsten at han var igang med at spise ...
Der er så meget som er meget mere spændende end at spise og end at sove og det betyder at børn i denne alder nogle gange kommer ind i en rytme, hvor de slatspiser og slatsover lidt og altså som du oplever, har svært ved at tage de lidt længere søvnstræk.
Det er vigtigt at du lige nu ser ham som en aktiv baby og ikke længere som et spædbarn. Han skal have længere vågne perioder nu og han skal tumles med, trilles med, aktiveres fysisk og verbalt, I skal pludre, han skal kluk-le osv. han skal virkelig bruge sig selv både motorisk og mentalt. Vågne ...
... perioder skal være meget aktive perioder og han må gerne være vågen i 3 timer inden han puttes - hvis han så derefter sover godt og mere sammenhængende :)
Det kan ud over fokus på aktivitet også være en god idé at have lidt fokus på indtag af mælk og hvis du ammer, så vil det være en rigtig god idé at du forsøger at amme fra begge bryster mellem hver lur. Det vil sige starter med at amme fra det ene bryst, når han vågner af en lur, skifter ham, bøvser, pludrer osv. og så ammer du ham fra modsatte bryst inden han puttes igen.
Derudover vil det være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så vurdere, hvor tidligt barnet skal i seng om aftenen. Netop i denne alder ligger den sidste lur ofte sent, så barnet naturligt også går senere i seng, måske først kl. 22 og det er helt okay - det ændre sig igen og til gengæld får man jo så måske lidt mere struktur på dagen ude at man skal stå ude og vugge i barnevognen igen og igen ...
Så mit råd til dig er altså umiddelbart at fokusere lidt på aktivitet i vågne perioder, ikke putte ham alt for tidligt men netop sikre at vågen tid er aktiv tid. Derudover ekstra mælk mellem hver lur og så arbejde på en rytme, med 3 lure dagligt. Det kan sagtens gøre noget positivt ved hans søvnrytme :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika

