Svar: Hvor skal hun bo hvis vi går fra hinanden?
Kære triste mor
Tak for dit brev. Jeg er ked af at høre at I forældre overvejer at flytte fra hinanden, det er ikke en let beslutning, men trods alt nogle gange det bedste ...
Når forældrene bliver skilt, så vil børn uanset alder opleve et tab, og de vil helt naturligt reagere på dette. Når man ikke engang er 1½ år som jeres datter, så vil hun ikke kunne forstå hvad der sker, hun vil ikke kunne forholde sig til at den ene forældre mangler og at hun nogle dage skal være et sted og andre dage et andet sted. Hendes reaktioner kan være mange, det kan være en ekstra pylren, manglende overskud, at hun græder mere og virker mere urolig. Nogle børn reagerer også med at blive indelukket, de bliver mere stille osv. og atter andre reagerer meget fysisk, råber, skriger, sparker, bider - masser af reaktioner kan komme og det skal I naturligvis være forberedt på og også have overskud til at tackle.
Det vigtigste for mig at se, er at forældrene sørger for rent geografisk at bo i samme lokalmiljø. Det betyder utrolig meget, fordi barnets hverdag så kan være den samme. Børn har brug for de trygge rammer, der ligger i at kunne komme i samme ...
... institution, lege med de samme venner og senere hen, kunne deltage i arrangementer, børnefødselsdage osv.
Når jeg har talt med skolebørn i skolesundhedsplejen, så er der ingen tvivl om at de skilsmissebørn som havde det allerbedst, det var de børn som kunne cykle hen til mor eller far, som det nu passede børnene det bedst. Den frihed der ligger i at kunne være hos den ene eller den anden, som man selv har brug for - den er utroligt vigtig.
Jeres datter har ikke behov for dette endnu, men det får hun. Og allerede nu, vil det være super dejligt for hende, at hun afleveres som hun plejer, at hun har en almindelig dagligdag og så hentes hun og afleveres hun så af enten mor eller far, alt efter hvor hun bor. Ligesom I skal deltage i vuggestuens aktiviteter osv.
Hvad der vil være bedst for jer omkring antal dage tør jeg ikke sige, nogle kører med en 7/7 ordning, andre har en 9/5 ordning og atter andre har aftaler om hver anden weekend osv. Det er meget forskelligt. Det vigtigste er at det er barnets tarv og barnets behov der kommer i første række :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, pas rigtig godt på hinanden og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

