Svar: Diarré - 11 mdr.
Kære Helle
Det vil være en rigtig god idé at I får taget et par afføringsprøver, når du oplever din dreng har diarré. Det er for mig gammel sygeplejeviden, at man altid skal tage tre på hinanden følgende prøver for at fange evt. vira og dermed kunne vurdere om man skal isætte behandling. Jeg synes I skal tale med lægen om det, for man skal ikke have op til 10 vandtynde afføringer i døgnet, når man er knap 1 år gammel.
I skal også tale med lægen om, hvorvidt jeres dreng kan have mælkeallergi. Det kan sagtens vise sig som diarré og du skriver jo at din dreng fortsat får flaske og også drikker sødmælk - så måske er der en sammenhæng her. Det vil være helt relevant at tale med lægen omkring dette også.
Og så kan det også være ganske fornuftigt at se på hans indtag af mad, altså sammensætningen af hans kost. Man taler om Toddlers diarré, når børn har kronisk diarré som skyldes forkert sammensætning af deres kost.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Kronisk uspecifik småbarnsdiarre, Toddlers diarre eller ...
... 'ærter-gulerødder'-syndromet, skyldes oftest for meget fiber, frugt eller saft og juice i kosten, der giver en livlige tarmmotorik. En kostændring med færre fibre og mindre mængder frugt, saft og sukkerholdige fødevarer som fx morgenmadsprodukter kan hjælpe på problemet.
Varer symptomerne ved trods kostomlægning, og bliver barnets trivsel påvirket (hyppigst vægt – sjældent længde), må andre årsager overvejes (infektion med bakterier eller parasitter (orm eller Giardia Lamblia), fødevareallergi (symptomer fra flere organsystemer (fx hud/tarm, tarm/slimhinder)), eller malabsorption." Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005
Nogle børn kan have glæde af at få en kur med mælkesyrebakterier som kan være med til at stimulere den normalt bakterieflora i mave og tarm. Man kan købe produkter til børn - tal med lægen omkring det.
Jeg synes altså at I i det hele taget bør tale med lægen omkring ovennævnte muligheder og få en lægelig vurdering.
God bedring og held og lykke! God weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

