Svar: Vil ikke sove til natten
Kære forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Det som umiddelbart falder mig ind, når jeg læser jeres brev og ser jeres dagsplan er, at jeres datter sover lidt for mange små lure, hendes vågenperioder er ikke særligt lange. Derudover tænker jeg at hun, med den alder hun har nu, skal have mere mad, mere rigtig mad, og at I skal finde en rytme, hvor hun starter med at spise, når hun vågner af en lur og får flaske inden hun sover næste lur - der er som det er lige nu, ikke rigtig noget fast mønster for, hvordan I helt gør det.
I skal også være opmærksomme på at hendes vågne perioder skal være aktive perioder og at ikke alle gab betyder at hun skal sove. Hun kan sagtens gabe fordi hun keder sig og derfor er det vigtigt at I ikke troligt putter hende, når hun gaber, men at I i stedet prøver at give hende et mellemmåltid, leger med hende, tumler med hende osv. Et bad kan i en periode lægges ind om formiddagen i stedet for om aftenen, hvis det kan gøre at hun får flyttet lidt på sin soverytme og derfor også vil sove bedre og mere sammenhængende når hun endelig sover.
I skal altså arbejde lidt på at hun har en god lang aktiv periode, hvor hun spiser, leger, tumles rigtig meget med. Hun skal aktiveres både fysisk og mentalt så hun virkelig føler sig træt, når hun så bliver puttet - hvor hun så netop også vil kunne tage en lidt længere og mere sammenhængende lur, i stedet for som nu, hvor det bliver lidt slatspiseri og slatsoveri hele dagen.
Jo mere struktur og rytme, aktivitet, mad osv. I får ind i løbet af dagen, jo mere vil det også påvirke hendes nattesøvn og hendes evne til at overgive sig til søvnen om aftenen.
En plan I kan arbejde hen imod se således ud:
Tidlig morgen 6: Flaske, prøv at give hende den i sengen og se om hun så kan sove lidt videre.
Hvis ikke hun kan det og dagen starter tidligt, må hun så få en morgenpowernap som nu - helt okay.
Morgen 8: Havregrød, vand af kop som nu.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden (appelsinbåde, både af blomme, fersken eller lignende), evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur kl. 9.30-10. Sover ofte kortvarigt, måske 45-60 minutter
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kogt kød ...
... og fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13. Det vil være rigtig fint at du her triller hende en tur i barnevognen, så hun kommer ind i en rytme, hvor hun naturligt sover længere tid og dermed får en rytme med at sove lidt længere.
Eftermiddag 15.30-16: Flaske og kan her også tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Powernapper evt. - men ofte kan det springes over i 6 måneders alderen.
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med brødskorper, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19 - tidspunktet afhænger lidt af hvor tidligt hun er stået op fra middagslur og hvorvidt hun har powernappet sidst på dagen eller ej.
Sen aften 23-24: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne og sover uden at få mælk til næste morgen tidlig. At sove igennem i denne alder betyder at kunne sove 5-6 timer uden at få mælk, så en flaske sen aften er stadig nødvendig - faktisk vil den måske kunne gøre at hun ikke starter dagen helt så tidligt som nu - så måske ændrer rytmen sig stille og roligt ved at I indføre en flaske kl. 23-24 ...
Mit skøn er altså at hele jeres dagsrytme skal ændres lidt, for at få jeres datter til at overgive sig bedre til søvnen om aftenen. Hun skal have lidt mere grød og mos, hun skal have brødskorper, frugt osv. i hånden at gumle på, hun skal aktiveres rigtig meget i sine vågne perioder og have længere vågne perioder og derefter få mere sammenhængende søvn - simpelthen fordi det vil påvirke hendes aftener og nat betydeligt - der er en stor sammenhæng mellem dagsøvn og nattesøvn :)
Jeg har forsøgt at følge de tidspunkter du har angivet og tænker derfor at du sandsynligvis forholdsvis let vil kunne følge den plan jeg har lavet - jeg håber det vil hjælpe jer videre, fortsat held og lykke :)
Jeg vil naturligvis også anbefale jer at læse min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" som netop er udkommet. Den beskriver meget, hvad I kan forvente og hvad der udviklingsmæssigt sker og hvordan man rent praktisk skal arbejde på at lære barnet at sove, hvornår og hvordan :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

