Svar: Slut med amning om natten - 5 mdr.
Kære Majken
Børn i 8-9 måneders alderen vil normalt trives bedst med 3 amninger dagligt og ofte ligger disse amning aften (kl 20), sen aften (23.30) og tidlig morgen (05.30). I enkelte familier fungerer det dog bedre med to amninger - en aften og så en igen i løbet af natten og så den 3. amning inden middagsluren - men da jeres datter skal passes ude, vil det nok være første model som kommer til at passe bedst til jer.
Altså amning aften, sen aften og tidlig morgen og det vil sige et forventet søvnstræk på 6-7 timer - dejligt :)
Det er altså amningerne om dagen der normalt forsvinder først og lige nu vil din datter naturligt have behov for ca 6 amninger i døgnet, disse bibeholdes i 6 måneders alderen ved siden af skemaden og i 7 måneders alderen skæres så ofte ned til 4 amninger dagligt.
Din datter skal altså stille og roligt lære at sove uden at få bryst om dagen og ofte starter man i 7 måneders alderen med at lære hende at sove formiddagslur uden at blive ammet først. Det at amning og søvn adskilles stille og roligt gør, at du også om aftenen lettere vil kunne putte hende uden at hun falder ...
... i søvn ved brystet og du kan lære hende at sove uden denne afhængighed. Hun skal stadig ammes, hendes mælkebehov er stort, men det er vigtigt at hun lærer at sove uden at have brystet i munden.
Men alt det kommer I til - der når at ske rigtig meget i løbet af sommeren og verden ser noget anderledes ud, når I når til august og hun skal passes ude ... hver ting til sin tid :)
Lige nu er det rigtig fint med 6 amninger dagligt og det vil ofte være sådan at I nu kan arbejde på en rytme, hvor hun ammes når hun puttes til natten, ammes rigtig godt fra begge brystet sen aften inden du selv går i seng - det man kan kalde for et drømmemåltid, fordi hun spiser i søvne og så prøve at undgå amningen midt om natten kl 03, så hun sover måske 5 timer fra midnat og til morgenstunden, hvor hun så ammes igen :) Det vil være et realistisk mål.
Jeg vil i øvrigt anbefale dig at læse min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" som vi give dig et meget præcist billede af, hvad du kan forvente dig i løbet af de næste måneder og hvad der sker i den alder, hvor din datter skal passes ude :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

