Svar: Søvnproblemer med urolig og afbrudt søvn
Kære Louise
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres dreng, hans søvnmønster og plan for dagen - og velkommen til :)
De fleste børn vil i 10 måneders alderen have behov for at sove ca. 13½ time i døgnet - nogle sover lidt mere, andre lidt mindre. Søvnen vil ofte være fordelt sådan, at barnet sover to lure i løbet af dagen - ialt 2½ time - og en nattesøvn på ca. 11 timer.
Når du ser på disse tal, så vil du hurtigt kunne se at jeres dreng faktisk sover en del, han hører altså til de børn som trækker gennemsnittet op. Det er helt fint, det må han gerne, men det er mere for at sige, at det er helt naturligt at han vågner tidligt om morgenen, at han nogle gange ikke kan sove før kl. 21 - og at han også nogle gange sover meget uroligt og måske ikke sover helt så dybt om natten - fordi han generelt sover en del.
Som du beskriver det, så sover din dreng 1½-2 timer om formiddagen (mellem 7.30-9.30), + 2½-3 timer som middagslur og en gang imellem så også en ekstra powernap sidst på dagen.
Han kommer i seng kl. 19 og sover til kl. 05.30 - altså ca. 10½ times nattesøvn. Nogle gange lidt mindre, fordi han så har sovet endnu mere om dagen - samlet set sover din dreng jo ofte 4-5 timer om dagen og 10½ time om natten - altså 14½-15 timer i døgnet - jeg kan godt forstå at han nogle gange så vågner kl. 02 og har svært ved at sove ... :)
Det ...
... er som sagt helt fint, at han sover meget, men der er ingen tvivl om at hans dagsrytme naturligt påvirker hans nattesøvn og at 4-5 timers søvn om dagen + evt. en powernap sidst på dagen, naturligt vil påvirke natten. Faktisk er det sådan, at den søvn som ligger efter kl. 16 naturligt vil "æde" af nattesøvnen, forstået på den måde at puttetidspunktet enten bliver senere, at han begynder at stå mere tidligt op om morgenen eller at han får en vågenperiode midt om natten.
Man skal altid vurdere hvorvidt der er tale om en periode som naturligt vil ændre sig - sådan kan det godt være hos jer - det trætter også ekstra at starte i dagpleje og han kan godt have ekstra behov for den søvn om dagen lige nu. Det kan således godt være at det vil ændre sig igen stille og roligt i takt med at han bliver ældre og vender sig mere og mere til hverdagen i dagplejen. Dertil kommer at han har været syg, hvilket naturligt også vil påvirke hans søvn.
Så mit råd til jer lige nu er faktisk at prøve at se tingene lidt an - men samtidig holde øje med at han ikke øger sin dagssøvn yderligere. Det kan blive nødvendigt at gå ind og ændre på hele hans dagsrytme, evt. vække ham så han ikke sover helt så meget om dagen og i stedet kan sove mere sammenhængende om natten - men lige nu, se tiden lidt an :)
Håber I kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

