Svar: Nye rutiner for godnat ønskes
Kære Maiken
Tak for dit brev og dine pæne ord til mig - dejligt at du nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)
Som udgangspunkt kan det sagtens lade sig gøre at putte søskende sammen og netop udnytte den tryghed der ligger i at de sover sammen og ikke skal ligge alene. Vi er jo alle tryghedssøgende, mennesket er flokdyr og de fleste af os sover bedst, når vi mærker familien omkring os ...
Lige nu har jeres børn lidt forskellige behov og spørgsmålet er om I lige nu kan kombinere putningen af dem - I kan forsøge, men problemet er at jeres dreng lige nu har behov for at blive puttet ca 1 time før jeres datter egentlig er parat og det kan jo være problematisk at få hende til at sove allerede kl. 19-19.30, hvis hun ikke er træt nok - det vil være frustrerende for hende hun vil græde, protestere osv. og det vil naturligt ødelægge hans gode ritualer - og skal man hen og vække hende om dagen for at gøre hende træt nok, det er måske også lidt synd, når hun i øvrigt trives med den rytme hun har ...
Det kan derfor være en god idé at I i første omgang arbejder på at hun skal sove i egen seng i soveværelset og puttes der - og ikke længere i stuen og når hun så har lært det og er blevet ældre, begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt osv. og naturligt derfor også bliver mere træt og parat til at blive puttet kl. 20, - ja så kan I flytte sengene på fælles værelse og indføre fælles putteritual - som til den tid sagtens kan være en kop mælk og en godnathistorie for dem begge :)
For at tage putningen omkring Gustav først, så er det super godt at bruge 15 minutter på at sidde på sengekanten, tale lidt med ham om dagen, hvad han har oplevet - gode og dårlige ting. Det er ofte på sengekanten at der bliver åbnet op for posen med det lidt svære der er sket i børnehaven, og det er super godt at give ham denne "dig og mig tid" nu hvor han er blevet storebror. Det i sig selv er jo en ny rolle og måske ikke altid lige sjovt og det betyder rigtig meget for børn i 3½-4 års alderen at mærke at mor og far stadig er der for dem 100% og det mærker de især, når man sætter sig ved dem på sengekanten. For mange børn er det tidspunktet, hvor de ved at de har mor eller far helt for sig selv og det skal prioriteres.
Der er dog intet i vejen for at I siger godnat og lister ud af værelset før han er faldet i søvn, hvis I synes hele seancen trækker for langt ud. Hvis det kun drejer sig om kort tid, altså ca 15 minutter så synes jeg det skal prioriteres at sidde der - men kan han ligger i 40-45 minutter eller mere og trække tiden for meget, så synes jeg det er helt fint at gå. I behøver ikke sige "du skal sove nu!", for det vil være frustrerende for ham, men sig i stedet at I ...
... har noget praktisk I skal lave, at I lige skal hente noget rent tøj der skal lægges på plads i værelset eller lignende, så I har et formål med at gå frem og tilbage "Jeg skal lige hente noget tøj, så kommer jeg igen". Og så skal I naturligvis gøre som I har sagt, så han kan stole på det :)
Lillesøster skal nu have flasken i soveværelset, hvor hendes seng står og I skal naturligvis sikre jer at puttetidspunktet er rigtigt. Hun skal være træt nok til at sove, når hun bliver puttet og det kan godt være at kl. 20 nogle dage er lidt for tidligt for hende - det afhænger af hvor lang en middagslur og hvor sen en middagslur hun har taget.
De fleste børn på 10 måneder vil sove 13½ time i døgnet, ofte fordelt på 2½ times søvn om dagen (en formiddagslur og en middagslur) og så en nattesøvn på ca 11 timer. Jeres datter sover ofte 3½ time i løbet af dagen og det er helt fint, det må hun meget gerne, men det betyder så naturligt at hun om natten så ofte kun vil have behov for at sove ca 10 timer. Det vil sige, at hvis hun vågner kl. 6.15 af sig selv, som jeg læser dit brev, så passer det fint at hun puttes kl. 20.15 og de dage hvor hun har sovet længere middagslur, vil hun måske først være parat til at sove, når klokken er 20.45-21 som I også oplever nogle gange nu ...
Husk at det er ca-tal - dvs. gennemsnitlige tal, så nogle børn sover lidt mere og andre faktisk lidt mindre :)
Det er vigtigt at hun falder i søvn der, hvor I ønsker hun skal sove, så hun ved, hvor hun er lagt til at sove. Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat og vores underbevidsthed registrerer at alt er som da vi faldt i søvn. Det er derfor utrygt for hende, hvis hun vågner og oplever at ligge et andet sted end hun faldt i søvn.
I kan vælge at give hende flasken i sengen imens hun ligger ned, så hun får flasken og ikke derefter behøver blive flyttet. I givet fald bør I elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt.
I kan også vælge at give hende flasken imens I har hende på skødet og så flytte hende fra jeres favn og ned i egen seng imens hun lige misser med øjnene og registrerer at hun bliver lagt der og hvor hun er, men stadig er træt nok til at falde i søvn. Hun skal naturligvis have sin dyne, puttebamse, klud osv. som hun bruger allerede nu.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og også jer vil jeg foreslå at købe min nye bog "Sådan får du dit barn til at sove!" - I vil få mange gode oplysninger omkring søvn netop ved børn i jeres børns alder, den udvikling de går igennem, hvordan man kan tackle det - også i forhold til jeres dreng, som måske begynder at kunne få perioder med mareridt og lignende ...
Rigtig meget held og lykke med dem begge fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

