Brev:
Ammerytme -> skerytme

Hej Helen
Jeg har lige læst dit svar omkring en døgn rytme til et barn på 6 mdr. Det vil jeg gerne prøve at følge, da min datter ikke har nogen som helst rytme ud over at hun falder i søvn mellem 19.30 og 20.45 om aftenen og vågner mellem 6.30 og 7.15 om morgenen.
Min sundhedsplejerske har anbefalet, at jeg blokammer hende. Dvs at jeg ammer hende 3 gange på ca 1 time i hver omgang. Hvordan skal jeg ændre det, så jeg får det til at passe sammen med væske og skemad? Lige nu så bliver hun ammet i søvn ved 3. portion hver gang, og så er det ikke til at vide, hvor længe hun sover. Tit kun 30-45 min ad gangen. Og så begynder jeg at amme hende, når der der gået 3-4 timer fra hun begyndte at få en ammeomgang sidst, men nogle gange holder hun ikke helt så længe.
Lige nu spiser hun to skemåltider om dagen. Ris eller hirsegrød lavet på erstatning med lidt frugtmos til frokost - og det kan jo så ...
... både være efter første og anden lur afhængig af, hvor meget hun har sovet. Og så får hun grøntsagsmos omkring kl. 17.30.
Til frokost ammer jeg hende. Så venter jeg ca 20-30 min og giver hende grød - jeg laver ca 1,2 dl men hun spiser som regel ikke det hele - spiser ved 0,75-1 dl, og så får hun lidt vand af en kop (men det meste kommer ind munden og hun rynker på næsen og lader det glide ud igen), og så ammer jeg hende igen efter 10-15 min.
Til aftensmad bliver hun tilbudt et halvt glas grøntsagsmos, og bliver ammet inden.
Når hun begynder at vise tegn på træthed så ammer vi, læser bog og ammer igen, og så falder hun som regel i søvn.
Hvad har du af gode idéer til, hvordan jeg kan ændre det? Jeg håber også på, at det ændrer hendes natterytme, for hun vågner mindst hver anden time hver nat. Hun er mellem laveste og næstlaveste vægtkurve, men holder sin kurve
På forhånd tak :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.