Svar: Ammerytme -> skerytme
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Nogle børn har i begyndelsen, hvor de begynder med skemad brug for at man ammer dem lidt først - ellers er de simpelthen for sultne, når de vågner af en lur og kan ikke koncentrere sig om at spise ... Men stille og roligt, vil det normalt være sådan, at barn (og mor) trives rigtig godt med at have en rytme, hvor barnet får skemad, når de vågner af en lur, får vand af kop og først få brystet inden det så puttes til næste lur og det er nok den rytme, du har set jeg har anbefalet andre.
En plan for dagen til en pige der er godt igang med skemaden som hos jer, vil se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kogt kød eller fisk i mosen, suppleres med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at sidde med selv, gumle på, opbløde med spyt, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. 13-13.30
Eftermiddag 16-17: ammes, tilbydes igen evt. lidt frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med lidt kød eller fisk udgangspunktet bliver stille og roligt den mad, de grøntsager osv. som I får. Suppleres igen her med lidt brødskorper eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20, sover i egen seng
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, spiser mere eller mindre i søvne og puttes i egen seng. Begynder ...
... at kunne sove uden mælk indtil næste morgen tidlig.
Jeg anbefaler at man holder mængden af skemad lidt nede, så der stadig er plads til mælken efterfølgende. Det vil sige at det ofte er super fint, hvis hun spiser 3/4-1 dl. grød eller mos, drikker vand af kop og så bliver ammet inden hun så skal sove sin lur. Hvis man giver hende 1½ dl. grød eller mos, så vil hun måske afvise mælken og det går ikke - hendes mælkebehov er fortsat meget stort og hun vil derfor naturligt så søge mælken om natten. Så for at hun får både mad og mælk nok hele dagen igennem og også kan undvære mælken midt nat, vil det være super fint at forsøge med en rytme, som jeg har beskrevet ovenfor :)
Som du kan se af planen, så går der også naturligt noget tid imellem måltidet og amningerne, så de to ting er også adskilt, netop så der er bedre plads til begge dele. Det vil også kunne gøre, at din datter naturligt vil tage bedre fra brystet og spise effektivt og godt, når hun så får det tilbudt og derefter så også sove en god lur :)
Hvis du oplevet at hun har brug for mere mælk end hun umiddelbart vil tage hos dig ved en amning, så kan du gøre det at du starter med at give hende skemad og vand. Når hun så skal ammes, så lægger du hende til det ene bryst, lader hende spise godt og effektivt der, skifter hende, så hun vågner lidt op til dåd og så kan du enten lægge hende til samme bryst igen, så hun får tømt brystet godt - gerne i tvillingestillingen - eller du kan give hende modsatte bryst, hvorfra hun så kan tage toppen.
Du har fuldstændig ret i at hendes rytme om dagen også vil påvirke hendes rytme om natten og jeg håber at ovenstående plan hjælper dig videre på vej.
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

