Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til døgnrytme - 5 mdr.


6. maj 2010

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Louise

Tak for dit brev - det lyder umiddelbart som om at du skal få din datter til at spise lidt skemad og virkelig arbejde på dette. Det vil både give hende større mæthed og også medvirke til mere rytme i løbet af dagen. Rytme er af stor betydning, for god nattesøvn og derfor er det supergodt at det netop er rytme du efterlyser :)

Mit forslag til en dagsrytme ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre i din seng, prøv om du kan amme hende liggende hos dig, så du på den måde er med til at lulle hende i søvn og få hende til at sove lidt længere om morgenen.

Vågner evt. med en amning kl. 06 som nu, det er helt fint.

Morgen 7.30-8: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur kl. 8.30-9

Frokost 11.30-12: Grød (anden type end om morgenen) eller grøntsagsmos - du kan give grød den ene dag og mos den anden for større variation. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur 13.30 som nu

Eftermiddag 16.30: Ammes og tager dagens 3 lur, som ofte er en powernap på måske 30 minutter

Aften 18: Grøntsagsmos af forskellige typer af grøntsager, prøv med gulerod som basis, hvori du tilsætter kartoffel, blomkål, squash eller lignende lidt mildere grøntsager. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten kl 20 som nu

Sen aften 23-24: Ammes og sover

Som du kan se har jeg lavet planen efter dine angivne tidspunkter og den skulle være rimelig let at følge. Det du skal være opmærksom på er at din datters indtag af mælk er meget stort og at det vil være rigtig godt, hvis du kunne nøjes med at amme hende 6 gange dagligt (incl. den flaske du giver hende til natten). Det betyder at du skal passe på med ikke automatisk at lægge hende til brystet, selvom hun afviser skemad - hun skal naturligvis have sit mælkebehov dækket, men det er også vigtigt at hun får lyst til at spise rigtig mad og det får hun ikke, hvis hun drikker for ...


Annonce

... meget mælk - så det er en balance du skal finde ...

Når du giver hende skemad, så er det vigtigt at du varierer det, så hun oplever smagsforskellighed og dermed nyhedens interesse. Det er også vigtigt at du ved, at når hun spytter maden ud så er det ikke nødvendigvis fordi hun ikke bryder sig om det, men fordi hun naturligt bruger sin tunge, når hun spiser. Hun er jo vant til at sutte på brystet og her malker hun med tungen og derfor malker hun også og stikker tungen frem (og får skubbet maden ud), når hun spiser af en ske. Det handler om at hun skal lære teknikken og ikke om at hun ikke kan lide det.

Det er også vigtigt at du prøver at sætte hende foran dig, når du giver hende mad, hvis hun er stærk nok til det så i høj stol og ellers i en skråstol eller sækkestol, hvad du nu har. Det er vigtigt at hun kan se dit ansigt og spejle sig i din mimik, så når du åbner munden, så gør hun det også.

Du kan også prøve at give hende lidt agurk eller en gulerod i hånden, som hun kan gumle lidt på, inden hun skal have skemaden, så hun på den måde lige forberedes lidt på at det er spisetid nu.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det betyder ikke noget, hvor store mængder hun spiser - lige nu er det vigtigste at få lidt rytme omkring det og få skabt genkendelighed, så hun ved, hvad det er der skal ske, når hun placeres for at spise :)

Med hensyn til at det kan være svært at putte hende om aftenen, så kan det meget vel hænge sammen med at hun nogle dage sover sidste lur så sent, at det naturligt påvirker tidspunktet for putningen om aftenen. Hvis hun har sovet en time mellem 17-18 så vil hun sandsynligvis ikke kunne puttes allerede kl. 20, men vil måske først være parat til at sove kl. 21 og det er helt okay :)

Jeg anbefaler normalt at man først putter sit barn på eget værelse efter 6 måneders alderen af hensyn til risikoen for vuggedød ...

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce