Brev:
Lidt for meget temperament
Kære Helen
Det er nu tredje gang jeg skriver til dig for hjælp. Dine andre råd har hjulpet mig utrolig meget, så nu prøver jeg igen.
Min datter Amy, som nu er 13 måneder, har altid haft meget temperament og krudt i r..... og har brugt buksebleer og er blevet skiftet stående siden hun var syv måneder. Har hun gjort andet end at tisse, må vi ud under bruseren, for ligge ned, dét vil hun bare ikke!!
Vi forsøger så vidt muligt at lytte til hendes ønsker og kun "tage kampen op", hvis det er noget, der er rigtig vigtigt for os. En af de ting, vi synes er vigtige (også for hendes egen sikkerheds skyld) er, at hun skal respektere vores 2 hunde og katte. Hun har altid godt villet hive i især den ene hund, som er langhåret.
Indtil for en måneds tid siden, var det dog muligt at aflede hende ved at læse en bog, synge en sang eller lignende - eller vi tog hendes hånd og sagde ae ae, ikke slå - det duer bare ikke mere!
Hun har også indtil for nylig været god til at forstå et nej, men det virker som om hun helt bevidst gør de ting vi ikke vil have nu...Hun hiver og slider i hunden og de førnævnte ting duer bare slet ikke mere. Nu bliver hun bare helt hysterisk og hvis jeg forsøger at flytte hende, når jeg har sagt nej, eller vil give hende noget legetøj istedet, ...
... ja, så får jeg da også bare en hive tur!
Hun gør det samme når hun bliver skiftet. Hun står på mine ben med ryggen ind mod min mave og når hun ser sit snit til det, vender hun lige rundt og niver/kradser mig eller rykker mig i håret. Når jeg siger nej, gør hun det bare endnu hårdere (og jeg kan jo ikke sætte hende fra mig, når jeg er ved at skifte hende...).
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, da jeg ikke har lyst til at sige nej hele tiden og være sur. Vi går meget ind for giraf-sprog (non-violent-communication) og forsøger at lytte meget til Amy og forstå hendes behov og ønsker, men et eller andet må vi da gøre forkert?!
Det skal lige siges at hun ellers er meget kærlig og gerne giver knus og kys - også til dyrene. Hun er rigtig god til at lege selv og udvikler sig godt. Hun kan ikke gå uden støtte endnu, men går med sin vogn og rundt ved møblerne. Vi bruger tegn-til-tale, men indtil videre kan hun kun selv vinke og klappe (som alle andre børn :-).
Hun er født med Down syndrom og vil derfor nok være noget længere om at udvikle et sprog og også langsommere i sin motoriske udvikling...måske er det også det, der frustrerer hende...? At hun gerne vil, men ikke kan...?
Håber i hvert fald, du har et godt råd.
På forhånd tak
Veronica og Amy 23.04.03
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder