Annonce

Annonce

Svar: Spisning, mad i stykker fremfor mast


10. maj 2010

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære MOR

Tak for dit brev :)

Jeg synes umiddelbart det lyder meget fint det du fortæller. Det er helt naturligt at børn i 9 måneders alderen spiser små hapsere (på størrelse med ½ to krone, nogle måske endda mindre) og stadig har brug for moset mad ved siden af.

Det at tygge maden, føre det over i siden af munden, bruger gummerne til at kværne maden med og bruge tungen til at føre det tilbage til svælget og tygge det, når det har den rette konsistens, det er svært og kræver masser af øvelse. Børn i din drengs alder vil naturligt bruge enorm energi på at tygge og findele deres mad og ofte bliver de for trætte før de egentlig har fået mad nok. Derfor anbefaler jeg altid at man ikke kun giver hapsere men giver barnet både og - altså både hapsere og moset mad. Og det kan jeres dreng også sagtens få i vuggestuen :)

En plan for dagen til et barn på 9-10 måneder ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand, mme eller sødmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos

Formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med små stykke frikadelle, godt kogte pastaskruer, lidt rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg osv. og suppleres derudover ofte med grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller mos fra glas), vand af kop.

Middagslur

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, vand af kop

Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød eller fisk, grøntsager, sovs osv. Der gives f.eks. ...


Annonce

... kartofler moset med sovs og så frikadelle i små stykker. Igen altså begge dele og også gerne lidt at sidde med i hånden at gumle på selv. Vand, mme eller sødmælk af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet, så du er sikker på at han ikke går sulten i seng.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Så for mig at se så lyder det super at mose grøntsager, kartofler osv. med en gaffel og give ham små hapsere af forskellige fødevarer ved siden af.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

At han spytter det ud, behøver ikke handle om at han ikke kan lide det eller ikke kan finde ud af at tygge det, det kan ligeså godt handle om at han også undersøger maden på en anden måde nu og det er spændende at tage det ind og ud af munden. Det vigtigste er at han spiser, smager på det og har lyst til det - det skal I holde fast i.

Mit råd er altså at I bliver ved med at servere lidt forskelligt og holder fast i at han naturligvis ikke skal leve af blendet mad, men skal have små hapsere, som så kan suppleres med lidt most med en gaffel som nu :)

Jo mere forskelligt I kan give ham jo bedre er det, jo mere forebygger I kræsenhed senere og som du skriver, så mangler han jo ikke noget, han tager fint på og udvikler sig godt - så ro på :)

Hvornår han kan spise en kartoffel skåret i stykker - det er forskelligt, nogle børn kan uden problemer med den alder han har nu, andre børn først om et par måneder. Pyt med kartoflerne, så kan han sikkert spise noget andet ... Prøv også med godt kogte pastaskruer, kogte ærter, majs eller lad ham øve sig med lidt rosiner - det er helt fint.

Håber du hermed har fået lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce