Svar: Søvnbehov for barn på 5 mdr.
Kære lykkelige mor
Gennemsnitligt har børn på 5 måneder brug for 14½-15 timers søvn i døgnet. Ofte vil det være fordelt sådan, at barnet sover ca 10 timer i løbet af natten og 4½-5 timer i løbet af dagen.
Dagssøvnen vil ofte være opdelt i 3 lure, hvor den sidste lur på dagen er den korteste lur, ofte ikke mere end 20-30 minutter, det man kan kalde for en powernap.
Nogle børn har brug for at sove 4 små lure i stedet for 3 og hvis barnet trives med en sådan rytme, er det naturligvis helt okay.
Hvis barnet som din datter sover ca 11 timer om natten, så vil hun naturligt sove kortere tid om dagen, for hende vil det måske være passende kun at sove 3½-4 timers dagssøvn samlet.
Husk at disse tal er gennemsnitlige, så nogle børn sover lidt mindre og andre sover lidt mere :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte
