Annonce

Annonce

Svar: Hvad er godt som fingermad/frugtbåde og hvornår begynde med rugbrød?


11. maj 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Noahs forældre

Nu hvor Noah er 6 måneder gammel, så er det en rigtig god idé at begynde at give ham lidt i hånden, som han selv kan sidde med, sutte på, opbløde med spyt og øve sig mundmotorisk på.

I bør give ham større stykker, så han ikke får små hapsere han endnu ikke kan tygge og som risikerer at sætte sig fast i halsen - de fleste børn vil være mundmotorisk parate til at tygge små brødhapsere i 8 måneders alderen. Lige nu er det en god idé at give ham brødskorper, agurk og lignende i hånden og når han har siddet med det lidt og det er blevet gnasket lidt igennem så udskiftes det til et nyt stykke. Det er også vigtigt at han altid er under opsyn og at du holder øje med at han ikke får bidt stykker af, som han ikke kan tygge.

Du kan give ham ristede rugbrødsbjælker. Det laver du ved at købe et helt mørkt rugbrød uden kerner, skære det i nogle humpler og riste dem i ovnen, så de bliver hårde i kanten at gumle på - Se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem. Rugbrødsbjælker er gode fordi de har et lavt indhold af gluten. Du kan også give ham andre brødskorper, enden af et franskbrød, en tvebak, et stykke knækbrød eller lignende, men brød derindeholder hvede vil også have et højere glutenindhold. Han må gerne få det, men ikke i større mængder.

Du kan også give ham frugt i hånden, det skal igen være større stykker og f.eks. banan vil ofte være lidt svært for ham at spise, ligesom æbler ofte er hårde og knækker i stykker ... I stedet kan du give ham appelsinbåde, både af fersken, blomme, melon eller du kan give ham et stort rødt jordbær - det ...


Annonce

... vil han også nyde. Det er meningen at han skal sutte saften ud og ikke så meget tygge på det eller bide af det.

Og så kan du også give ham grøntsager, det kan være små kogte blomkål- eller broccolibuketter, let kogt gulerod og lignende, men du kan f.eks. også give ham en kartoffelbåd - du kan i princippet give ham hvad I andre nu spiser - men som sagt hele tiden under opsyn og da han kun er 6 måneder, så skal I stadig gå stille og roligt frem.

Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad og spise mere og mere varieret.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Agurk skulle i øvrigt efter sigende indeholde nogle stoffer som kan virke lidt lokalbedøvende på gummerne, når tænderne begynder at irritere lidt, så derfor er mange børn glade for at få lidt agurk og gumle på i denne alder ... :o)

Han behøver bestemt ikke kun at få grød og kartoffelmos, du må f.eks. gerne lave mos af alle andre slags grøntsager end kartoffel og nu hvor han er 6 måneder, er det også vigtigt at han får kød og fisk i sin mos, ligesom du kan lave lidt sovs og give ham lidt af dette på mosen - det kan være lidt smørsovs eller lidt tomatsovs. Får I andre f.eks. lidt kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomat og er let krydret med løg, timian og oregano, så må han gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce