Brev:

Gråd ved aftenputning

---

Hej Helen

Jeg har nu flere gange søgt og fundet mange gode svar og råd på din side, og nu er det blevet min tur til selv at stille et spørgsmål.

Jeg er mor til den dejligste pige på 7,5 måned, og hun er en rigtig glad og livlig pige med en smule temperament, dvs. hun altid har haft meget tydelige signaler :-)

Mit spørgsmål drejer sig om når vi putter hende til aften.
Vi er for et par uger siden startet med at køre far fast ind over putningen, således at vi kan skiftes til at putte hende. Ind til da har det primært været mig.

Vi har lavet en aftenritual hvor vi begge deltager (inspireret af hvad jeg har læst herinde). Dvs vi spiser aftensmad med 17.30-18 tiden. Herefter leger vi stille og roligt, ved 18.30-19 tiden får vores datter et bad (oftest far) og så er vi sammen om at pusle hende bagefter, hvor vi synger og pludrer lidt mens hun får nattøj på. Derefter ammer jeg hende og så er det den af os som skal stå for resten af putningen som bøvser og går ind på hendes værelse, hvor hun får en godnatsang og bliver lullet lidt.

Vores problem starter så her, hun bliver rigtig ked af det når vi vil til at putte hende. Nogen gange begynder hun at græde allerede mens hun er ved os, men oftest når hun bliver lagt i sin seng og får dynen over.

Hun græder og sparker dynen af. Vi sidder ved siden af hendes seng og synger lidt eller siger sch, mens vi prøver at berolige hende ved at holde i hånd eller ae lidt. Når hun har grædt lidt tager vi hende op og prøver at trøste hende og det lykkedes som regel, men lige så snart vi lægger hende starter gråden igen. Nogle gange bliver hun ...

---

---

... ved med at græde selvom vi luller - og så kan det føles som om det er ligemeget om hun er ved os eller i sengen.

Sådan kan det gentage sig - nogle aftener må hun op og ned kun et par gange, andre aftener kræver det lidt flere gange. Selvfølgelig også afhængig af hvor meget hun græder. Til slut falder hun hen enten ved os eller nede i sengen. Det tager alt fra en halv time til 1 time at putte hende.

Hun bruger ikke sut og har aldrig gjort det. Hun har en putte-klude dukke, men når hun græder om aftenen er den ikke den store trøst. Hun er helt tydelig træt og ligger ofte med næsten lukkede øjne og græder.

Vi er ikke tilhængere af at hun skal græde sig i søvn, og vi bliver inde på hendes værelse, så hun kan mærke vi er der. Vi vil bare så gerne at hun kan lære at falde i søvn selv i sin seng uden al den gråd.

Jeg tror heller ikke hun er ked af sin seng, for de gange jeg har puttet hende i den om dagen (hvor hun ikke har ku sove ude), ja der er det gået så fint og uden gråd.

Hun spiser rigtig godt i løbet af dagen og sover 2 lure. Hendes dagsrytme følger meget godt den plan jeg har fundet herinde. Vi prøver at hun senest kommer op 15.30 om eftermiddagen, så hun er træt om aftenen.

Er der noget vi gør galt eller kan gøre anderledes, eller tager det bare tid for hende at vænne sig til at skulle falde i søvn selv?

Hun har aldrig været typen der bare kunne ligge og falde i søvn når hun blev træt, så er hun altid begyndt at græde lidt for at vise at nu var hun træt.

Jeg håber du kan hjælpe med råd, for det er lidt hårdt at hun bliver så ked af det.

Mange hilsner fra
Dorthe

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---