Svar: Mærkelig adfærd, når hun ligger ned
Hej med dig
Det lægen kalder for "selvstimulation" er nok også det man kan kalde for onani og faktisk er det meget normalt at små børn onanerer.
Mange børn begynder på det omkring 2 års alderen, fordi de der begynder at interessere sig mere for deres køn generelt og derfor også naturligt begynder at undersøge deres kønsorganer. Men også både mindre og større børn kan sagtens onanere og når de gør det, er det naturligvis fordi de føler det dejligt og naturligt og de forbinder det på ingen måde med noget seksuelt.
I skal være opmærksom på at det ikke bliver en vane, hun går igang med fordi hun keder sig - hvis der ikke rigtig sker noget omkring hende, så hvis noget er for kedeligt og trivielt, så kan hun skabe følelsen af noget rart ved at onanere - og til en vis grad skal hun naturligvis have lov, men samtidig skal det heller ikke ...
... eskalere og derfor vil det være rigtig godt, hvis I forsøger at aflede hende, så hun glemmer det lidt.
I skal altså prøve at finde en balance, for hun har ikke brug for at onanere flere gange dagligt og hvor I derfor afleder hende og får det til at trænge lidt i baggrunden. Og så skal hun have alternativer, som er ligeså gode, måske bedre for hende.
Hvis hun har brug for at slappe af i kroppen og mærke den ro det at onanere giver hende, så kan I f.eks. prøve at give hende lidt massage om aftenen inden hun skal sove. Start med et lunt bad, frotter hende godt i et håndklæde, læg hende på dynen på sofaen og masser hendes krop, hendes arme, fingre, ben, mave, tæer osv. så hun får en afslappethed i hele kroppen og måske derefter så er så afslappet og parat til at sove, at hun ikke behøver tilfredsstille sig selv ...
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

