Svar: Kravle, fuldkornspasta og hjerter
Kære Pernille
"Man skal kravle før man kan gå" siger man og det er ikke helt forkert - i hvert fald er det vigtigt at børn lærer at kravle. Men nogle børn ender med at rejse sig og gå før de har lært at kravle og viser det sig at din dreng hører til dem, så går det også endda. Det er så bare vigtigt at han efterfølgende lærer at kravle, lærer at lave krydskoordinerende bevægelser, som f.eks. at løbe gadedrengeløb eller hoppe sprællemandshop :)
Børn lærer at kravle fra vuggende stilling - det vil sige, hvor de lægger sig op på alle fire og vugger frem og tilbage. Du kan derfor prøve at hjælpe din dreng, ved at støtte ham om livet, når han ligger på alle fire og vugge ham frem og tilbage imens han står i den stilling. Gerne hvor han har fødderne til at støtte imod dine knæ imens.... Han skal selv finde ud af at flytte sine hænder og ben fra den vuggende stilling, det kan du ikke lære ham.
Det er vigtigt at få stimuleret hans balance, jo mere hans balance stimuleres jo større sandsynlighed for at han også begynder at kravle. I det hele taget er balancen vigtig for barnets motoriske udvikling.
Det er derfor vigtigt at du tumler med ham så meget som muligt, lade ham 'flyve gennem luften', svinger ham, vender ham på hovedet osv. Jo mere jo bedre - at hoppe er godt og det er dejligt at han er glad for det, men han skal også snurres rundt :)
Hvis I har meget glatte trægulve, så kan det være svært for ham at stå fast på knæene og det kan gøre at han kryber over gulvet og trækker sig fremad i stedet for at kravle. Det kan her være en god idé at lade ham forsøge at kravle med bare knæ eller sy et par ruskindslapper på knæene på et par bukser, så han bedre kan stå fast. Man kan også købe et skridsikkert tæppe eller nogle store gulvbrikker så han har et lille område, hvor han bedre kan stå fast. Et besøg hos nogen der har væg til væg tæppe kan ...
... gøre at han pludselig finder teknikken :)
Det at kravle rigtigt er faktisk vigtigt fordi det sætter de to hjernehalvdele i stand til at arbejde sammen. Det at kunne krydskoordinere arme og ben er netop vigtigt for at kunne bruge både højre og ventre hjernehalvdel og det har betydning for at barnet senere kan lære at læse, regne, skrive osv. Det handler f.eks. om at kunne se forskel på om der står p eller q, b eller d, 69 eller 96...
Så at motivere ham til at kravle er altså rigtig fornuftigt, men ender han med at rejse sig og gå, så skal han nok lærer det senere.
At han bliver dybt frustreret når han ligger på alle fire og ikke kan finde ud af at komme hverken frem eller tilbage er helt naturligt, det kommer med tiden og han lærer det, som du selv også skriver :)
Man kan naturligvis godt forestille sig at han måske ikke kravler helt så hurtigt, som hvis han kun vejede 7 kg, fordi han jo har mere vægt at skulle bære på sine arme - men der er nu også store børn på 11 kg, som kravler uden problemer. Mon ikke han bare lige skal have lidt ekstra tid og det er helt okay - kravlealderen er normalt 9-12 måneder, så han har tid nok :)
Du må gerne give ham fuldkornspasta, det er meget fint, ingen problemer i det. Og han må også meget gerne få indmad, det har et højt indhold af jern og det er faktisk meget anbefalet at man også giver små børn f.eks. hjerter. Der er jo ikke ret mange familier som spiser sådan mere, men det er helt fint og indmad må gerne indgå som hovedret en gang om ugen :)
Hvorvidt han kan klare at gumle sig igennem en æblebåd eller små stykker æble må komme an på en prøve - måske kan han godt med den alder han har ... måske har han brug for lidt mere tid og øvelse i at tygge :) Prøv at vurdere det efter hvordan han i øvrigt er til at tygge sin mad ..
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

