Brev:
At dele værelse
Hej Helen.
1000 tak for dit flotte svar!
Jeg kan fortælle, at siden vi tog Isabella ud af dagpleje er hun BLOMSTRET! Hun har udviklet sig utroligt meget og udviser en stor selvtillid på alle fronter. Også nede i legestuen.
Hun kan sagtens markere, hvis børnene gør noget hun ikke vil, og de gange, hvor jeg så hjælper hende, ved at sige "Det kan være han vil lege med dig", når et barn kontakter hende, vender hun 180 grader og inviterer til leg.
Hun leger stadigvæk meget alene, men det ser jeg overhovedet ikke som et problem. For jeg har også set hende lege med andre, især piger. Hun er ikke så vild med drenge, da de vist er for voldsomme.
Hun er ikke pjevset mere eller pylret. Og det stoppede faktisk lige efter at hun stoppede i dagplejen. Det har så gjort, at vi har konkluderet, at hun simpelthen har været hos den forkerte!
Og det undrer os MEGET, at ingen, INGEN af fagpersonerne har tænkt den tanke, men givet min datter "skylden".
Jeg er uddannet socialrådgiver og jeg ved, hvor vigtigt miljøet kan indvirke på ens ressourcer og svagheder, så det er faktisk lidt underligt at man i den pædagogiske verden ikke ...
... tænker i den retning.
Men det kræver jo lidt selvransagelse....
NUvel....dette her er den bedste beslutning vi nogensinde har taget og næste gang vil vi være MEGET kritiske med hvor vores søn skal hen.
Og skeptiske overfor fagpersonalet, men det skader jo nok heller ikke.
Mit spørgsmål er i en anden karakter.
Som du ved, prøver vi at få hendes værelse klar inden lillebror kommer her til juli. Det skulle gerne kunne lade sig gøre.
Men det er et meget stort værelse, og planen er at det skal være et børneværelse, når han engang er stor nok til at sove derinde med hende.
Jeg tror også det vil give dem begge en tryghed at sove i samme rum.
Men jeg tænker mere på om hun vil føle sig svigtet, hvis hun nu har haft værelset som sit eget i ca. 1-2 år, for så pludselig at skulle dele det med lillebror?
Har du nogen ideer om hvordan børn tager sådan noget? Og gerne nogle ideer om hvordan man kan "indsluse" ham, når den tid kommer?
Hun vil højst sandsynlig være 4-5 år, så måske vil hun være til at snakke med, men jeg aner ikke om der egentlig er et problem?
Har du nogen erfaring med det?
Kærlig hilsen
Camilla
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte