Svar: Ulykkelig pottetræning
Kære Jannie
Det sker at børn bliver renlige lidt før 2 års alderen og det kan godt være at jeres datter ender med at høre til de børn - men det er tidligt og det er derfor fint at I forsøger at lade hende styre det og ikke presser på :)
Gør det til en leg, lad hende endelige prøve at sidde på både potte og toilet og lad hende også løbe rundt uden ble, når hun gerne vil det. Det er helt fint, så må I se hvad tiden bringer. Det kan sagtens bare være en periode, som lige nu handler om at hun interesserer sig mere og mere for hvordan hun selv fungerer, ligesom det også i løbet af de næste måneder bliver interessant at finde ud af at hun er en pige ligesom mor og storebror er en dreng ligesom far. Hun er jo i det hele taget godt igang med at finde ud af sig selv og hvordan hun fungerer på mange måder.
Hun lyder til på mange måder at være en meget moden lille pige og måske er ...
... hun allerede så småt begyndt at kunne føle lidt skam, føle lidt skyld. De begynder de fleste børn på i 2 års alderen men det kunne godt lyde som om at det er tilfældet hos jeres lille pige allerede nu ...
Det betyder at hun godt kan få dårlig samvittighed, hvis en anden får skæld ud over noget hun har gjort, ligesom hun også kan blive dybt ulykkelig, hvis hun føler at hun gør noget forkert, hvis hun f.eks. kommer til at tisse på gulvet og hun skulle have gjort det på potten.
Det bedste I kan gøre her er at trøste og berolige hende og vise hende at det er helt okay, I bliver ikke sure, frustrerede eller kede af det - det lader I hende om - og I kan sagtens rumme det. I tager det ikke personligt, I forsøger ikke at ændre på det, I viser hende at det er helt okay, ingen skade sket og hun kan tage det stille og roligt :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Rigtig god pinse!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

