Svar: En meget uholdbar situation, om søvn
Kære mor
Tak for dit brev.
Der er ingen tvivl om at du har en meget tryghedssøgende datter og at det for hende betyder utrolig meget at du er der, når hun skal sove. Ikke kun skal du være til stede, du skal også give hende masser af fysisk kontakt, hun har brug for at have dig meget tæt på, hun skal virkelig føle dig.
Det er man naturligvis nødt til at anerkede og derfor er en "kold tyrker", hvor hun bare lægges og får lov til at græde sig i søvn ikke nogen god løsning. Hun skal stadig have fysisk kontakt, hun skal stadig mærke at du er der, men nærheden skal gøres mindre og mindre, så du fra at have hende i tæt favn kommer over til at hun kan nøjes med at du sidder ved siden af hende og kærtegner hende lidt, holder hende i hånden.
Det vil være fint at hun sover på en stor madras, så der sikkerhedsmæssigt ikke sker noget og så hun også kan ligge for sig selv og ikke i dobbeltsengen. Hun har sandsynligvis brug for madrassen i soveværelset, ved siden af din seng men stille og roligt skal hun naturligvis kunne sove på eget værelse. Det lyder dog som om at det skal tages i etaper - en ting af gangen.
De fleste børn er mellem 12-18 måneder når de tager en putteklud eller sovebamse til sig. Det er fint at du har forsøgt at introducere det tidligere for ofte vil netop den klud, barnet er puttet sammen med fra starten, kunne overgå til barnets selvstændige putteklud hen af vejen og vil være det, barnet ønsker. Men andre gange vælger barnet selv en helt ny substitut og det er selvfølgelig helt i orden. Barnet skal sove med det, som barnet føler tryghed ved.
Styrken ved en bamse eller klud er, at det er din datter selv, der bestemmer behovet. Hun kan putte sig ind til den og nulre sin næse efter behov og således styre dette selv, hvilket hun jo ikke kan med dig som forælder. Sovebamsen/puttekluden er der, når hun har brug for den, uanset om hun sover hjemme, bliver passet af en babysitter eller skal sove i institution. Og for jer vil det være oplagt at du de næste måneder frem arbejde bevidst på at hun skal putte med noget, som bliver en substitut for dig. Læg derfor mærke til om hun er specielt glad for en bamse, måske har hun allerede en, som hun er glad for i løbet af dagen, leger lidt ekstra med eller lignende, måske skal I ud at handle og falder over noget der, hvor du tydeligt kan se at den her ting er hun vild med ...
De fleste ...
... børn er også mellem 12-18 måneder når de begynder kun at sove en gang i løbet af dagen, altså sove en lidt længere middagslur. Hvorvidt jeres datter allerede er parat til det må komme an på en prøve. Det er i hvert fald bedre at hun sover en gang i løbet af dagen, end at hun holder sig vågen hele dagen og måske vil det være lettere for dig netop at få hende til at overgive sig til søvnen, hvis hun kun sover den ene gang. Simpelthen fordi hun naturligt må blive lidt ekstra træt og dermed måske også overgiver sig lidt hurtigere, når du så putter hende ...
Amningen inden hun skal sove bør fjernes - i hvert fald om dagen, hun kan stadig ammes om aftenen. Det vil også være rigtig godt at det er om dagen hun lærer at sove uden tæt omfavnelse først og når I så har gjort det i nogle dage en lille uges tid, så indfører du samme ritual om aftenen.
Mit forslag er at du stadig lægger dig ved siden af hende, holder hende i hånden, lader hende mærke at du er der, synger en sang, siger nogle små beroligende ord og at du f.eks. lægger dig og læser en lille godnathistorie, kigger lidt billeder osv. Så I ligger tæt, men uden at det er helt så tæt som tidligere og uden at hun får bryst (hun kan få mælk af kop en overgang).
Stille og roligt så fjerner du dig lidt fra hende, så afstanden mellem jer bliver lidt større, I ligger stadig ved siden af hinanden, du kører samme ritualer som før, men hun bliver mere og mere parat til at sove ved at du bare er der.
Så begynder du at sætte dig op ved siden af hende, stadig så du kan røre ved hende, hun kan mærke dig, du holder hende i hånden, hun er puttet med dynen osv. Du er der, du sidder der, læser som du plejer, men hun falder i søvn ved viden af dig og stille og roligt vil hun så på sigt også kunne falde i søvn i egen seng ved at du sidder ved siden af hende - ligesom hun i daginstitutionen også vil kunne sove med pædagogerne ved sin side - uden at de behøver ligge sammen med hende :)
Ligger hun på en madras ved siden af din seng, så vil du på sigt også kunne ligge i din seng imens hun ligger på sin madras og kunne falde i søvn der. Du vil stadig om natten kunne give hende en hånd, når hun har brug for det, du vil kunne sige "sshh-shh" osv. så hun kan høre at du er der, hun er ikke forladt og alene, du er der stadig væk, ligger som da hun faldt i søvn.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

